De bedste babyshowerlege til jeres fest

De bedste babyshowerlege til jeres fest

 

Skal du eller en af dine nærmeste være mor, og skal du holde den et uforglemmeligt babyshower? Så læs med her og få inspiration til gode babyshowerlege til en fantastisk dag i selskab med den kommende mor og hendes nærmeste!

Babyshowertraditionen er en amerikansk tradition, vi tager mere og mere til os i Danmark. Med til et babyshower hører efterhånden mange traditioner med alt fra pynt og gaver til lege. Hvis du mangler inspiration og gode råd til det perfekte babyshower, så spring ind og læs på linket.

Men nu skal vi tilbage til babyshowerlegene. Lege er altid en god måde at skabe god stemning, gode minder og er en fantastisk ”ice breaker’”, hvis ikke alle kender hinanden til festen.

Netop fordi babyshowerlege er så god en aktivitet, er der her samlet forslag til, hvordan I får sat gang i en hyggelig dag, der giver en masse gode grin og ikke mindst til en masse skaber minder, i sjældent vil glemme. Så kan du udvælge lige præcis de babyshowerlege, der passer bedst til netop jeres selskab!

Der findes et utal af babyshowerlege, fra de helt traditionelle til de mere ukendte og til de helt personlige. Det smarte ved mange af disse forslag er, at reglerne er simple, så alle kan være med, og der ikke behøver alt for meget planlægning og forklaring, så I i stedet bare kan nyde dagen og hyggen med hinanden.

De traditionelle babyshowerlege

  • Gæt omkredsen

Denne babyshowerleg er en af de mest kendte og handler kort og godt om, at alle gæsterne klipper en snor i den længde, som, de tror, svarer til omkredsen på den kommende mors mave. Når alle har gættet, måler I omkredsen på maven, og den, der er tættest på, vinder legen om ”Gæt omkredsen”. Hurtig og sjov leg der tester både øjemål og måske lidt viden om en graviditetsmaves størrelse!

  • Gæt en lort

Ja, som navnet i sig selv antyder, skal hverken den kommende mor eller gæsterne være specielt sarte. Men hvorom alting er, så er den en sjov leg, der helt sikkert får gang i lattermusklerne hos alle.

Legen handler i sin enkelthed om, at den kommende mor får serveret et antal bleer med forskellig smeltet chokolade i, og det er nu hendes opgave at bruge sanserne til at finde ud af, hvad det er, der er i bleen.

  • Gæt en baby

Endnu en af de helt traditionelle babyshowerlege, men alligevel en af de rigtig gode!

Her medbringer alle gæsterne et billede af sig selv som barn – søde, som grimme – og her kan man så udføre legen, som det passer. Enten kan den kommende mor gætte, hvem der er på billederne, eller gæsterne kan deltage og gætte med, og den med flest rigtige vinder selvfølgelig. Man kan altså tilpasse legen til lige præcis jeres selskab!

  • Gæt babymaden

Så kommer vi til en af de babyshowerlege, som sætter gang i smagsløgene – på godt og ondt. Smager babymad overhovedet godt? Det finder I ud af her!

Det går ganske enkelt ud på, at den kommende mor skal smage på forskellige slags babymad for bagefter at gætte på, hvad det er, hun har smagt på. Og så finder hun måske ud af, om babymad er lækkert, eller om det er godt, at det er babymad.

  • Skift en ble hurtigt

Her har de, der allerede er mødre (muligvis) en fordel, for de har nok prøvet det et utal af gange før, men hvem ved? Måske overrasker de uerfarne!

I denne leg kan så mange være med, som man har dukker og bleer til. Fra konkurrencens start har dukken en ble på, og nu gælder det så om at give dukken en ble på så hurtigt som muligt. Den første, der er færdig, markerer, og hvis bleen sidder rigtigt på, har man vundet! En simpel men udfordrende leg, der får sat gang i motorikken og de gode grin.

De mere ukendte og til de helt personlige babyshowerlege

  • Skriv en hilsen

Den her idé er en af de helt personlige, og som skaber et fantastisk minde. Alle gæsterne skriver en lille hilsen til babyen i en indkøbt bog til formålet. Det kan både handle om, hvad man ønsker for babyen, hvorfor man tror, at den gravide bliver en exceptionelt god mor eller noget helt andet – kun fantasien sætter sine grænser her!

Tænk, hvor skønt det bliver at kunne hive den frem og læse smukke ord, når babyen ikke har sovet natten igennem, eller når babyen bliver stor nok til at læse med – det kan da kun bringe lykke med sig!

  • Dekorer en bodystocking

Den her må siges at være en af de både brugbare – i hvert fald i en periode, for de babyer vokser jo hurtigere, end man kan nå at blinke – og en af dem, der altid kan bringe et smil frem hos de kommende forældre, og som er ganske unik samtidig. Ganske simpelt tegner, maler eller andet i den retning alle gæsterne på en hvid bodystocking, som den kommende mor får med sig hjem, til når babyen bliver født.

Sødt og personligt!

  • Dekorer en ble

Denne leg minder lidt om ”dekorer en bodystocking” og er nok mere aktivitet en end leg, men uanset er den super sød og et godt minde. Alle gæsterne får udleveret en ble og et skriveredskab, maling eller andet, der kan tegne på bleen, og så gælder det bare om at finde sin indre kreativitet frem og tegne på livet løs. Så kan det være, at det bliver lidt sjovere at skifte lortebleen for 7. gang på samme dag – hvem ved?

  • Aftensmad til forældrene

Uanset om man har børn i forvejen eller ej, så ved de fleste, at den første tid som forældre er en hård omgang, og overskuddet er måske ikke kæmpestort til at stå og kokkerere den lækre søndagssimreret, der tager flere timer. Så her kan alle gæsterne have medbragt en aftensmadsret, der kan kommes i fryseren, og som er lige til at tage op og varme på de dage, hvor øjenlågene er ved at lukke i af ren træthed. En sød og utrolig brugbar tanke til de kommende forældre.

Så nåede vi igennem de mange forskellige babyshowerlege, og som du nok allerede har opdaget, så findes der et utal af babyshowerlege, der spænder bredt fra de helt helt enkle til dem, der kræver lidt mere af planlæggeren. Og det er jo lige præcis dét, der er så smart, for du kan udvælge præcis de babyshowerlege, som, netop du synes, er de sjoveste, sødeste, mest passende eller hvilke kriterier, du nu har til legene. Helt centralt er det at huske på, at dagen jo handler om den kommende mor, og derfor skal legene jo gerne passe til hendes personlighed, og hvad du tror eller er sikker på, at hun vil blive glad for og synes er sjovt – det skulle jo gerne blive en af de helt uforglemmelige dage, hun kan kigge tilbage på, ja resten af hendes liv! Så nu er der bare tilbage og sige: i gang med planlægningen og find jeres indre legebarn frem og så skal der leges – ready, set, go!