Bodybuilder kostume - klæd dig ud som stærk mand

Bodybuilder kostume – klæd dig ud som stærk mand

En temafest er altid sjov! Det er noget mere uhøjtideligt end en traditionel fest, og så er det skønt at se sine venner, sin familie, chefen og sine kollegaer klædt ud som indianere, pirater, diskokonger eller noget helt fjerde.

Vi giver dig her inspiration til et fantastisk bodybuilder kostume.

Bodybuilder kostume

Det kan være pokkers svært at finde på en udklædning – særligt hvis den skal være lidt ud over det sædvanlige. En af dem de andre ikke kommer med?

Vi har fisket ét bud frem fra nettet, som du med stor sandsynlighed er den eneste, der har tænkt på – et bodybuilder kostume!

Du kan køre den almindelige og sikre løsning, hvor det nærmest er umuligt at spotte, at du er bodybuilder, eller du kan gå all in (den virkelige all in-model kræver nok et par års forberedelse, men alligevel…)

Er du frisk på bodybuilderen, har vi samlet en række forskellige bud på, hvordan du kan gribe udklædningen an.

1. Den nemme og enkle

Vil du være bodybuilder – men er du ikke meget for at vise overkroppen frem? Så gå i stedet på jagt efter en stor blazer med skulderpuder – og find gerne én, der er et nummer for stor. Så har du nemlig mulighed for at fylde på med skumgummi her og der, og i sidste ende bliver det til en ganske hæderlig bodybuilderkrop.

Det er bare ret vigtigt, at du ikke smider jakken under festen – for så går den store, stærke overkrop naturligvis fløjten!

2. En lækker overkrop på ingen tid

Det er selvfølgelig sjovest at være bodybuilder, hvis man kan vise sin overkrop frem – det er trods alt den, der kendetegner en sand bodybuilder.

Har du ikke en overkrop, der er egnet til lige præcis det, så fortvivl ikke – du kan nemlig købe dig til at lækker overkrop på nul komma fem. Store biceps, et knivskarpt vaskebræt, solbrændt hud og et par tatoveringer for under 300 kr.

Og ja, vi taler selvfølgelig om en bodybuilderoverkrop, som du kan købe i diverse kostumeforretninger. Det er sjovt – og de andre festdeltagere vil sandsynligvis smide en kæk bemærkning eller to.

3. Den svære løsning, der kræver forberedelse

Okay… Denne her model er der nok ikke mange, der kan springe på. Den kræver nemlig en hel del planlægning og ikke mindst en hel del vilje, gå-på-mod og lyst til at opbygge muskler – og så kræver den nok også, at du starter allerede inden invitationen overhovedet er sendt ud.

Vi snakker selvfølgelig om at opbygge en rigtig bodybuilderkrop. Ind med lækre kalorier i form af tun på dåse, gode kyllingelår, proteinpulver og andet godt – kalorier på kalorier – og så er det ellers bare i gang med træningen.

Og her er det uendeligt vigtigt, at du ikke fristes til at springe din træning over; gør du det, skal du jo nok hellere finde julemandskostumet frem.

Det skal være sjovt

Når du skal vælge dit kostume til temafesten, så husk altid på, at det skal være sjovt. Du skal føle dig godt tilpas i kostumet ellers falder det hurtigt til jorden. Kan du ikke lide at klæde dig ud – så er det bedre at vælge en mere enkel og almindelig løsning.

Vi håber, du nu har fået meget mere mod på at tage springet og iføre dig et bodybuilder kostume til din næste temafest. Måske har du endda, mens du læste, fået en endnu bedre idé?

Der er meget mere at komme efter, hvis du er ude efter festlig inspiration, der sørger for det sidste pift til festen. De bedste fester er som sædvanlig dem, hvor man bliver taget lidt med bukserne nede.