Børnelege - Den definitive guide med videoer

Børnelege – Den definitive guide med videoer

 

Mangler du børnelege til en fødselsdag, aktiviter i børnehaven eller måske til en legeaftale, så få den definitive guide her med videoer.

Derudover er alle børnelegene inddelt på alderstrin, så du hurtigt kan finde lege, der passer til dit barn.

Jeg hedder Lisa Marie, og er uddannet pædagog og mor til en dreng på 5 år. Ud fra de 2 titler, har jeg erfaret en masse om børnelege, og hvilke lege børn leger på forskellige aldertrin, og hvorfor de netop leger det.

Jeg har lavet en guide til dig, der søger børnelege til dit barn i en specifik alder og krydret det med videoer.

Find rundt i guiden om børnelege

Jeg har opdelt legene i 3 forskellige afsnit, som er:

  • Børnelege 1 – 3 år
  • Børnelege 4 – 6 år
  • Børnelege 7-12 år

Til hver afsnit får du ideer til lege, der er sidestillet med videoer. Legene er delt ind i små gruppelege, kreative aktiviteter og holdlege.

Du lærer også, at dit barn starter med at lege parallellege, derefter rolle-og regellege, og så kommer skolelegene. I disse stadier lærer og udvikler barnet sig på det niveau han eller hun befinder sig på, hvilket styrker barnet.

Børnelege 1-3 år

De første lege fra 1-3 år hedder parallellege, og det betyder, at børnene ikke leger sammen med hinanden, men ved siden af hinanden.

Dermed kan 2 børn sagtens sidde ved siden af hinanden og lege med dukker, men selve interaktionen og samtalen mellem de 2 starter aldrig. De har øje for hinandens tilstedeværelse, men vælger legen for sig selv.

I denne alder, er der ikke rigtig nogle holdlege, men masser af leg og fordybelse i egen leg eller i små grupper med voksenstyring. Sanglege med bevægelser er derfor et stort hit blandt ungerne i den alder.

Kapitel 1 : Sanglege – rigtig gode lege i grupper fra 1 – 3 år

Hør sangen og se hvordan legene leges i videoerne nedenfor.

Sangleg nr. 1: Jeg gik mig over sø

Alle børnene går rundt i en rundkreds, og synger samtidig med, at de laver bevægelser med kroppen.

Sangleg nr. 2: Bjørnen sover

En voksen eller et barn er en bjørn, der ligger og sover. I mens går alle andre rundt om bjørnen og synger, men idet de synger “…aldrig på ham tro”, så vågner bjørnen og skal fange et af børnene, hvis han når det inden de er i sikkerhed.

Sangleg nr. 3: Hjulene på bussen

Alle står ude på gulvet og synger og bevæger samtidigt armene.

Sangleg nr. 4: Tommelfinger

Bevidsthedslegen om sine egne fingre, hvor alle børn sidder i en rundkreds med hænderne på ryggen og synger.

Sangleg nr. 5: Mon du bemærket har

Sanglegen om elefanten på loftet, der indeholder masser af kropsfagter.

Sangleg nr. 6: Mmbah, sagde den lille grønne frø

Sjov leg, hvor ansigtsmimikken også trænes.

Kapitel 2: Kreative lege med de små

De kreative lege hos børn i alderen 1-3 år er super vigtige, da deres finmotorik trænes. Det eneste, du skal være opmærksom på, er at nogle af børnene stadig kan putte ting i munden, så kreationerne skal være egnet derefter. Se med her, hvilke kreative børnelege, der passer perfekt.

Leg med modellervoks og put eventuelt små overraskelser ind i voksen:

Lav perleplader og halskæder med Maxi Hama perlerne:

Dejlig afslappende aktivitet med Magic Sand, der ikke sviner som sandkassesand, men der hænger sammen og er afstressende at røre ved:

Kapitel 3: Andre små lege uden videoanvisninger

Der er masser af små lege, der kan leges fra 30 sekunder til flere minutter. Børn i den alder kan ikke blive i en leg ret lang tid af gangen. Her kommer ideer til børnelege, som du helt sikkert kender:

  • Borte tit tit (den voksne sætter begge hænder op for øjnene, og inden du fjerner hænderne igen siger du “borte, borte” og “tit tit”, når du tager hænderne ned)
  • Gemmeleg (den voksne gemmer sig og barnet finder ham eller hende)
  • Fangeleg (den voksne og barnet løber skiftevis efter hinanden)
  • Boldspil (leg og spil med forskellige størrelses bolde)
  • Bygge tårne af klodser og vælte dem igen
  • Putte ting i kasser, skåle og bøtter
  • Efterligningslege af den voksne (lad barnet se, hvad du gør i hverdagen, inkluder det og lad barnet gøre det samme)
  • Sæt fart på og giv det baghjul (leg med løbecykler, motorcykler eller biler, barnet kan sidde på)

Børnelege fra 1-3 år har altså fokus på individuel leg, og små lege i grupper med voksenstyring. Legen skal bære præg af mange gentagelser. Derudover er træning af ansigtsmimik og følelsesudtryk gode, så barnet for eksempel lære, hvordan en person ser glad, vred og ked af det ud.

Når barnet bliver lidt ældre udvikler legene sig til andre lege .

Børnelege 3-6 år

Børn fra 3 års alderen går fra at lege parallellege til rolle- og regellege. Det, der er kendetegnet ved denne leg, er at børnene taler sammen og aftaler, hvem der er hvem i legen.

I rollelegene kan sætningen “så sagde vi, at du var..” ofte høres. De aftaler næsten altid tingene i datid, og går så for eksempel i gang med politi- dukke- eller far, mor og barn-legen.

Regellegene er dem, hvor børnene er i stand til, at lege en aktivitet med regler, som for eksempel Ståtrold.

Kapitel 4: Små gruppelege fra 3-6 år

Legene du kan se og læse om her, er dem, der øger fantasien, sætter gang i hjernecellerne og ikke mindst øger sanserne.

Kims legene

Den primære leg foregår på den måde, at et antal ting gemmes under et tæppe. Når tæppet fjernes, får børnene nu 30 sekunder til at huske tingene. Tæppet ligges over tingene efter sekunderne, og de skal nu fortælle, hvad de kan huske.

Se en lille video her:

Den sekundære måde, at lege kims legene på er, at udvide sanseindtrykkene.

For eksempel kan børnene se 3 forskellige ting, hvorefter de skal lukke øjnene. Herefter tager en voksen tingene en efter en, lader børnene mærke tingene på armen, hvorefter de skal gætte, hvad det er.

Smags- og lugtesansen kan også komme i spil ved at ungerne får bind for øjnene, og dermed skal dufte og smage på forskellige ingredienser og ting.

Hvad er det, du får i hænderne?

En sanseleg, der er sjov og grænseoverskridende på én gang. Børnene sidder rundt om et bord med bind for øjnene. En voksen giver et barn en ting, som giver det videre til næste barn osv. Når tingen er hos den voksne igen, må de gætte hvad det var.

Som voksen skal du sende forskellige ting afsted, der både er bløde, hårde, kolde, varme, ulækre, runde og i alle mulige forskellige former.

Du kan også sende føle-bokse rundt ligesom du kan se i videoen nedenfor:

Sæt hale på grisen

Alle ungerne skal skiftevis tegne en krøllede hale på den optegnede gris på en tavle eller papir. Dette skal dog gøres med bind for øjnene. I videoen er det godt nok voksne, der sætter krølle på grisehalen, hvorfor sværhedsgraden kan sættes ned.

Legen er populær og både børn og voksne får sig et godt grin.

Bowling med kålhoveder

Her er der tale om øko-bowling på højt plan. Legen går i sin enkelthed ud på, at vælte de opstillede vandflasker, der er placeret i en trekant. Flaskerne væltes ved at børnene kaster/triller kålhoveder efter dem. Ja, ligesom i en rigtig omgang bowling i en hal.

Børnene kan inddeles i hold og dyste om, hved, der vælter flest vandflasker. Her ses en lille appetitvækker med flasker, der væltes af en bold og ikke kålhoveder:

Kapitel 5: Gode ideer til børnelege i mindre gruppe uden visning af videoer:

  • Bygge hule af tæpper
  • Opstille et værksted med udstyr og træbrædder
  • Løbecykel-ræs
  • Teselskaber i dukkekrogen
  • Bygge mega legotårne
  • Køre med arbejds-og landbrugsmaskiner
  • Klæde-ud-lege
  • Redningskorps med udrykninger af diverse køretøjer
  • Politi og røvere
  • Ninjalege
  • Pudekamp

Det er godt for børnenes udvikling, at lade dem bruge fantasien i legene, og selv aftale, hvem der skal være politi og røver. Dette fordi, at børnene afprøver forskellige roller og statusfordelinger på egen krop, så de får en fornemmelse af personernes forskelligheder og følelser.

Det legen også bidrager til er, at barnet kan få afløb eller afprøve sine egne følelser i en “fantasi” verden.

Det er nemlig en del af det, at blive sig selv, og finde sin egen “hylde”. Det legen også bidrager til, er at barnet kan få afløb eller afprøve sine egne følelser i en “fantasi” verden.

Nogle af ovennævnte lege kan børnene selv starte op, hvor andre skal sættes i gang af en voksen. Det er vigtigt, at du som voksen støtter børnene og guider dem, og så ser, hvor det bringer dem hen.

Kapitel 5: Børnelege 3-6 år i hold eller stor gruppeleg

Så er det tid til gode børnelege i hold eller i store grupper. Legene er mega sjove, og kræver at man holder sig indenfor reglerne.

Alle mine kyllinger kom hjem

Der skal vælges en kyllinger-mor, der stiller sig på bagerste linje, der kalder på sine kyllinger.

Alle kyllingerne (børnene) står bag en linje 20 meter væk fra moderen. Et af børnene skal være ræven, der står i midten af de 2 linjer. Nu gælder det om, at ræven skal fange alle kyllingerne inden de når hjem til deres mor. Når ræven fanger en kylling, bliver den også til ræv.

Legen fortsætter indtil alle kyllingerne er blevet til ræve. Legen starter med at kyllinger-mor kalder på sine kyllinger “Alle min kyllinger kom hjem.”

Kyllingerne svarer, “Det tør vi ikke, for ræven vil spise os,” hvortil moderen råber tilbage “kom hjem alligevel”, hvorefter kyllingerne løber ud og ræven skal fange dem.

Ståtrold

Ud fra børneflokken skal der vælges 1-3 fangere. De skal nu fange de andre børn, og når et barn bliver taget, skal det stille sig med spredte ben.

Barnet befries, når et andet barn kravler igennem benene på ham eller hende.

Jorden er giftig

Jorden er giftig kan både leges på legepladsen, men der kan også sagtens laves en bane i gymnastiksalen. Det handler om ikke at blive fanget af for eksempel piraten, løven eller krabben.

Du må naturligvis heller ikke røre jorden, for så er du “død”. Bliver du fanget, skal du enten forlade banen – eller du bliver selv til en fanger.

Bankebøf

Fantastik sjov børneleg, hvor man skal være opmærksom og hurtig.

Alle børnene står i en rundkreds. Et af dem skal være den, der går bag rundkredsen og banker på bøfferne (børnenes skuldre) og siger “banke, banke…).

Idet barnet siger “bøf” til et barn skal de løbe hver sin vej. Den af dem, der kommer først på plads igen, har vundet.

Frugtsalat

Som du kan se i videoen kan vi voksne også komme i gang med legen.

Igangsætteren af legen vælger 2 typer af frugt, for eksempel æble, pære, banan. Nu skal alle børn vælge den frugt de vil være, og sætte sig ned på en stol i en rundkreds. En af børnene skal stå i midten. Det er nu hans eller hendes opgave, at finde en ledig stol at sidde på. Dette gøres ved at sige, at en bestemt type frugt bytter plads.

Hermed får barnet muligheden for at få en plads og en anden må stå uden. Hvis der råbes frugtsalat skal alle frugter bytte plads.

Sækkevæddeløb

Til et sækkevæddeløb skal du bruge nogle kraftige sække, som hvert barn kan hoppe rundt i. Alle børn stiller sig på række, og når dommeren råber “klar, parat, start”, så hopper alle ned til slutlinjen.

Den, der kommer først, har vundet.

Motorikbane

Det styrker blandt andet børnenes balance og selvtillid ved at opstille en motorik eller aktivitetsbane til dem.

Det kan både gøres i gymnastiksalen med redskaber, i naturen med forhindringer eller måske enkelt, som det i videoen med afmærkninger.

Leg i naturen

Slip ungerne fri i naturen, og lad dem få jord under neglene og røde kinder.

Et barn skal komme hjem fra skoven med sorte hænder, en beskidt flyverdragt og en filtret hårpragt, der lugter af bål. Elleve-taller ud af næsen betyder frisk luft og sunde unger.

Lad børnene bruge naturen, som de vil, og vis dem, hvordan du laver et bål, saver træ, snitter snobrødspinde osv.

Kapitel 6: Kreative lege for 3-6 årige

De kreative lege, som børn i børnehavealderen er særlig interesseret i, er at klippe, lime, stemple, folde papirsflyvere, tegne og øve sig i at skrive bogstaver.

Ud fra interesserne kan der udfordres med kreativiteten.

Hjemmelavet trylledej og modellervoks

Lad ungerne være med til, at lave trylledejen og modellervoksen, så de er med i hele processen. Som du kan se i videoerne, er opskrifterne meget enkelte:

Opskrift på modellervoksen:

indsæt opskrift

Ideer uden videoer:

  • Lav grøntsagstryk på papir
  • Dryp stearin
  • Lave ting og sager ud af genbrugsmaterialer
  • Male på sten

Børn i 3-6 års alderen kan både lege selv, sammen med andre børn og i nemme holdlege. Efter stadiet med rollelegene, bevæger barnet sig over i næste legefase.

Børnelege 7-12 år

Selvom børnene er over 6 år stopper rollelegene ikke.

De fortsætter, men på et andet plan. Legene bliver nu mere baseret på fantasi og med en forestillingsevne om at være en bestemt person.

Det kan for eksempel være en person, som barnet ser op til. Eksempelvis mor, far, en lærer, Batman, Tarzan, Belle, naboen, en youTuber, musiker og skuespiller.

Det er her hårbørsten bliver brugt som mikrofon, frisuren får et andet look, bukserne skal sidde anderledes og så får vennerne for alvor stor betydning.

Børn i denne alder leger:

  • Skole, hvor en af børnene er læreren
  • Programmer de ser i tv – som for eksempel; Den store bagedyst, Danmark har talent, X-faktor og Vild med dans
  • Klæde-sig-ud og afprøve make up
  • Danseforestillinger og optager legen på deres smartphone
  • Designer tøj til mennesker på iPad
  • Spiller computer
  • Bygger konstruktioner ud af træ

Her kan du se en video fra MGP, som dit barn muligvis er ret så vild med:

Det er meget forskelligt fra barn til barn, hvad de præcis leger, da det ofte handler om interesse, udviklingstrin og alder.

Kapitel 7: Holdlege for de 7-12 årige

Holdlegene er et stort hit blandt ungerne, og der er masser af muligheder for teamwork og sammenspil.

Limbo

Sæt limbo-sangen på bluetooth-højtaleren imens legen foregår. I skal bruge en lang stang, som kunne være et kosteskaft.

2 af børnene skal holde i hver sin ende. De sænker skaftet hver gang alle børn har danset under den. På et tidspunkt må nogle udgå fra legen, da de ikke kan gå under den uden at røre stangen.

Rundbold

Alle børn inddeles i 2 lige store hold. Der skal være en person til at kaste bolden op og gribe den, når den kastes fra børnene i marken.

Se videoen for instruktion:

Fodbold

I fodbold kan du enten spille med 8 eller 11 mand på banen og det er inklusiv målmanden. Der er udskiftere på bænken og en dommer, der dømmer kampen.

Man kan dog også altid dele 2 lige store og fair hold, hvis man ikke er mange nok til officielle holdstørrelser.

Legen går ud på, at score flest gange i modstanderens mål.

Høvdingebold

Kanonsjov leg i højt tempo. Hvilken høvding på de 2 hold vinder spillet. Se reglerne for høvdingebold i videoen her:

Spark til bøtten

En af ungerne tæller til 50 eller 100 uden at kigge og de andre gemmer sig. Nu skal tælleren gå rundt og lede efter børnene.

Når han ser en, går han tilbage til sit tællespot og råber “xxx i bøtten bag træet”. Ser et af børnene sit snit til at løbe hen til tællespottet og når det før tælleren, skal barnet råbe “alle fri”. Dermed befries alle dem, der er fundet, og legen starter forfra.

Kluddermor

Der dannes grupper af ca. 7-10 børn. De skal holde hinanden i hænderne mens de kludrer sig sammen.

Når gruppen er godt filtret ind, råber de på kluddermor, der nu skal komme og vikle dem ud – vel og mærke uden at skille deres hænder fra hinanden.

Simon siger

En efteraberleg, hvor der er en, der bestemmer, hvad de andre skal.

Når personen siger “Simon siger, hop på et ben”, så skal de alle hoppe. Siger barnet nu bare “hop på et ben”, så er alle dem, der hopper døde.

Der må kun ageres, når der siges “Simon siger”.

Stikbold

Der er et barn, der er “den,” og skal ramme alle de andre børn med en blød bold. Når barnet rammes skal det sætte sig ud på bænken eller som i videoen her, stille sig i bro.

Gribes bolden af en spiller, er alle spillere fri igen.

Den som flaskehalsen peger på

Den gode gamle leg, hvor børnene sidder i en rundkreds på gulvet.

I midten ligger en flaske, og den drejes efter tur. Inden den drejes siger drejeren, hvad personen den peger på, skal gøre. For eksempel “Den som flaskehalsen peger på, skal lave 10 englehop.”

Dernæst går turen videre til den næste.

Smørklat

I denne børneleg er der 3 deltagere. 2 af spillerne skal kaste til hinanden uden den tredje mand (smørklatten) i midten fanger bolden.

Fanger barnet bolden, bytter han plads med den, der kastede bolden.

Antonius

Vildt sjov leg med et hold på hver side af en lukket forhindring eller skur.

I videoen får du fortalt reglerne:

Andersine, Anders And

Sød lille leg for 2, hvor de synger sangen Andersine, Anders And og Rip, Rap, Rup…

Dette i takt med, at de skifter mellem at slå hinanden i højre og venstre hånd.

2 holdlege uden video

Morderleg

Morderen er i blandt børnene, og det er nu op til dem, at finde ud af, hvem, der dræber dem ved hjælp af et blik med det ene øje.

Alle sidder i en rundkreds, hvor en voksen har prikket en på ryggen, der nu er morderen. De andre børn har ikke set prikket og de skal nu kigge rundt på hinanden. Bliver man blinket til, er man død.

Legen slutter, når moderen har blinket til alle.

Lav figur ud af en andens krop

Der skrives 20 forskellige dyr eller figurer på små sedler. Sedlerne bukkes sammen og puttes i en hat eller skål. Nu skal en gå op og trække en seddel.

Det, der står på sedlen, skal barnet nu forme et andet barn til.

Kapitel 8: Konkurrence-børnelege for de store børn

De fleste børn elsker også konkurrencer – så hvorfor ikke sætte i gang med nogle sjove nogle af slagsen.

Her kommer nogle forskellige ideer til konkurrencer:

  • Æblespisning – hvem kan hurtigst spise et æble med hænderne på ryggen
  • Snørebånd – hvem kan hurtigst spise et lakridssnørebånd med hænderne på ryggen
  • Flyt ting med hagen og se hvem der er hurtigst
  • Tovtrækning. Hvilket hold er stærkest?
  • Løb med et æg eller kartoffel på en ske i en bane uden at tabe den
  • Dans ballondans

Legene kan leges til for eksempel spejder, børnefødselsdag eller måske bare en dag, hvor vennerne har lyst.

Kapitel 9: 3 kreative lege for de 7-12 årig med videoer

Kreativiteten står også øverst på legelisten. Her kan du få ideer til, hvad du kan lave ud af for eksempel sugerør.

Her en video af, hvordan du kan kreere alle mulige forskellige ting ud af farverige sugerør:

Tjek den her seje video ud med videnskabelige tricks:

Nu har du fået masser af ideer til børnelege i forskellige aldre.

Jeg håber, at du har fundet en rigtig god én til dine unger, og samtidigt set, hvordan de skal leges i praksis. Ja, vi mødre skal jo lige hjælpes op en gang i mellem.

Rigtig god fornøjelse!

Hvis du stadig ikke har fået nok af børnelege, finder du flere af slagsen fra hele verden lige her.

Find meget mere festligt indhold her på siden.