Du er med i festudvalget på dit arbejde og I skal have arrangeret den næste fest. Du savner nogle forslag til sjove, opfindsomme, kreative, eller bare pæne bordkort til firmafest.
Vi har masser af idéer og deler gerne ud af dem!
Læs med her:
Bordkort til firmafest med billede
Hvis bordkortene skal personliggøres yderligere – udover at få navn på – kan du designe dem med billede på. Det er så op til dig, om det skal være et officielt udseende billede eller et fjollet et.
Til mange firmafester lægger man jo arbejdet på hylden, og tager lidt gas på det hele. Hvad med om du fandt et sjovt billede frem af hver enkelt kollega, evt. fra den seneste fest, og brugte dem som design til bordkort?
Sommertema
Hvis I holder firmafest om sommeren, ville det være passende, hvis bordkortene afspejlede det. Du kan designe dem som små sole, du clipser fast til glassene. Eller hvad med drinksparaplyer med navnekort bundet rundt om med snor? De kan stå klar på bordene i en festlig velkomstdrink.
Du kan også samle nogle små sommerlige blomsterbuketter, ved at binde snor med bordkort rundt om. De kan så stå og pynte ved hver enkelt plads i en lille vase.
Flip-flops
Kan du huske de der trekantede papirtingester, man foldede som barn? Man skulle vælge en trekant, og så blev der talt og vendt sider et bestemt antal gange. Til sidst blev der foldet et blad ud, hvor der stod et eller andet budskab på indersiden.
Hvis du ikke har glemt hvordan man gjorde, kan du lave flip-flops som bordkort. Hvis du har glemt det, kan du finde en vejledning her:
Idéen er så, at flip floppen, udover navn, skal indeholde forskellig tekst og billeder. F.eks. om menuen, aktiviteter til festen, sjove anekdoter og hvad man ellers kan finde på.
Der vil være et stykke arbejde i at få foldet dem rigtigt så teksten kan læses. Der er nok andre medlemmer af festudvalget der kan hjælpe til med projektet.
Søde beskeder
Et ganske normalt foldet bordkort kan spices op ved at fortælle lidt om hver enkelt kollega.
Skriv nederst på kortet: ”Du er en god kollega, fordi:” På siden der vender ned mod bordet, skriver du så hvorfor: ”du er: hjælpsom, dygtig til at strukturere, overskudsagtig – selv om morgenen og flittig til at dele ud af rejsetips.”
Hver enkelt kollega får altså et bordkort, der sætter ord på nogle værdsatte sider af deres personlighed. Det kan nok være, der bliver snakket ved bordene om, hvad sidemanden har stående på sit kort.
Bordkort med bolcher
Hvis du synes, dine kolleger fortjener at få bolcher for deres indsats, kan du klistre navnemærkater på små bolcheglas. Du kan så variere, hvilken type bolcher og hvor mange den enkelte skal have.
Nogen får de søde af slagsen – andre må sutte dig igennem de syrlige. Sådan er det jo.
Bordkort som frugt
Det vil sikkert skabe opmærksomhed til jeres firmafest, hvis desertfrugten allerede står på bordene, når I sætter jer. Sæt navnesedler rundt om æbler, bananer, pærer, ananas osv.
Det kan være I er delt ind i forskellige grupper eller borde. Hvis der er dækket op til buffet – men ikke plads til alle ad gangen – kan man jo bruge frugterne som adgangstegn. ”De første der må gå ombord i buffeten, er bananerne – bagefter følger æblerne.”
Det vil unægtelig lette arbejdet for enhver festbestyrer. Eller hvad med køkkentjansen:
”Efter hovedretten er det abrikosernes tur til at tage af bordene.”
Vi håber, du nu er meget mere klar til at designe dine bordkort til firmafest. Få løbende flere gode råd og fiduser her på siden.