Bordkort til konfirmation - lav flotte konfirmations bordkort

Bordkort til konfirmation – lav flotte konfirmations bordkort

Læs her, hvordan du kan lave bordkort til konfirmation. Konfirmationen er en stor dag – ikke kun for konfirmanden, men også for forældre og den øvrige familie.

Når der skal laves konfirmations bordkort, har konfirmanden måske en helt klar holdning vedrørende stilen, farverne og designet – det er trods alt en fest for ham eller hende.

Bordkort til konfirmation – en hyggestund i kreativitetens tegn

Det er hyggeligt at klippe og klistre sammen, og det er helt sikkert noget, der skal udnyttes, når der skal laves bordkort til konfirmation. Jo flere hænder, desto hurtigere går det. Derfor kan man også lave nogle lidt mere tidskrævende bordkort end til fester, hvor de unge mennesker måske ikke helt føler for, at lægge den samme tid og indsats i det.

Prøv at folde med her

Konfirmations bordkort – inspiration

Det kan nogle gange være svært at komme i gang med selve den kreative proces, men her på siden kan du få nogle gode ideer til, hvordan du og din teenager sammen kan lave nogle flotte og festlige konfirmations bordkort.

En mobiltelefon er efterhånden fast inventar hos enhver teenager og er derfor oplagt som bordkort til konfirmation. Bordkortet laves ved at klippe mobiltelefonerne ud af reklamer og klistre dem på noget kraftigt papir. Du kan enten skrive gæstens navn med sølv i opkaldsfeltet eller skrive det på computer og printe det ud.

Gæt din plads – gør det til en leg for gæsten at finde sin plads. Her skal konfirmanden skrive nogle ord om hver gæst, som eksempelvis relation og en lille historie. Herefter skal gæsterne selv gætte, hvor de hører til. På den måde lærer man også lidt om hinanden – det er en meget sjov og personlig oplevelse.

Husk at lægge bordkort under tallerkenerne, så gæsterne kan tjekke, at de nu sidder det rigtige sted.

Forår og sommerfugle

Konfirmationer afholdes om foråret i det meste af landet, og som alle ved, så er det fugle, der bringer buddet om forårets komme. Fugle på glassene er derfor en rigtig flot måde at lave sine bordkort på.

De laves ved at bøje et stykke kraftigt stykke papir på midten og så tegne fuglen med næbet ud fra papirets fold, så du efter klip har to fugle, der mødes ved næbet. Lav et lille indhak i fuglens ”mave”, som kan bruges til at sætte den fast på glasset med.

Sommerfugle er meget farverige og er derfor også oplagte som konfirmations bordkort. Du kan lave et rigtig fint bordkort ved at klippe to sommerfugle ud i forskellige farver, der komplimenterer hinanden. Læg de to ens sommerfugle ovenpå hinanden og bind dem så sammen med et stykke tyndt gavebånd. Gavebåndet kan krølles, så det bliver til følehorn.

Et super nemt, men meget fint bordkort, kan også laves ved at laminere en blomst, et grønt blad eller andre flotte ting og så skrive gæstens navn på med en tusch eller kalligrafpen.

Et rigtig godt tip:

Lad designet eller farverne følges ad på bordkortene og invitationer. Det skaber struktur og sammenhæng, og ikke mindst et sammenhængende tema for festen.

Bordkort til konfirmation fodbold

Det er helt igennem oplagt, at bruge konfirmandens interesser som tema for sine bordkort. Mange drenge (og piger) interesserer sig rigtig meget for sport – flest for fodbold. Det kan du inddrage, når der skal designes festlige bordkort.

Du kan fx lave hvert enkelt kort med form som en halv fodbold – på den måde kan det stå på bordet. Pynt med sorte og hvide felter, som på en gammeldags bold. Du kan også bruge farvekombinationerne fra konfirmandens yndlingshold – gul og blå fx. Det er en sikker måde at sprede en god og hyggelig stemning fra start af.

Man kan også sagtens forestille sig bordkort pyntet med billeder af konfirmandens favoritspillere. Du kan også give hver enkelt gæst et fodboldnavn på kortet – Flemming Messi, Anna Laudrup, Peter Alves, Sørine Eriksen osv.

Bordkort konfirmation træ

Noget helt andet end fodbold som tema til dine konfirmations bordkort er, at lave dem rigtig flot i træ. Det kan være, I sammen tager en tur i skoven for at finde grene og kviste, at designe kreative bordkort af. Det er også muligt at betale sig fra det med færdiglavede bordkort af et stykke træ. Det lyder måske sært, men fungerer faktisk rigtigt godt på forårsbordet.

Bordkort konfirmation bolsjer

Skal der være lidt til den søde tand, kan du pynte bordkortene med bolsjer. Det kan gøres på mange sjove og finurlige måder. Den helt sikre vinder – som også er et stort arbejde – er, hvis du kan lave et kæmpestort bolsje med navn “indgraveret” til hver enkelt gæst.

Ellers kan du da også bare pynte allerede eksisterende bordkort med farvestrålende bolsjer – især blandt børnene vil det sprede masser af glæde.

Nu har du fået inspiration til at komme i gang med nogle flotte og kreative bordkort til konfirmation. God fornøjelse!