Bryllupsideer - ideer til bryllup for enhver smag

Bryllupsideer – ideer til bryllup for enhver smag

 

Bryllupsideer. Her får du nogle ideer til bryllup, som kan gøre festen ekstra underholdende og mindeværdig. Disse bryllupsideer kan både benyttes af brudeparret eller gæsterne, hvis der skal forberedes noget ekstra sjov.

Ideer til bryllup – lav en sjov invitation

Før man kan slå sig løs til festlighederne, skal man jo have sendt bryllupsindbydelser ud.

Hvorfor ikke skrive et lille digt i stedet for de sædvanlige og kedelige linjer med “Det ville glæde os at se dig/jer…”? Det er da en af de helt oplagte bryllupsideer.

Eksempel: Det hændte i de dage, at Y, han sagde: “X, vil du være min?” “Thi dersom du siger ja, vil jeg altid være din.” Derfor kan I nok forstå, at I til …………… kirke må, for det er her, vielsen kl. …….., mellem ( Y’s ) efternavn & ( X’s ) efternavn, skal stå. Når begge hjerter er i samme pagt, og præsten sin hånd på værket har lagt, må I hjælpe, i (sted)…………, d. ……… med rigtig at feste, Så denne dag bliver en af Y’s & X’s bedste.

Ja, det er bare at fylde de blanke linjer ud – så er dette en af de ideer til bryllup, som er lige til at gå til.

Underholdning til Jytte og Ronnis bryllup:

Find din plads – en af de rigtig sjove bryllupsideer

En af de oplagte bryllupsideer. Før festen for alvor kan starte, skal gæsterne jo placeres rundt om de festdækkede borde.

Når alle skal finde deres respektive borddamer og -herrer, så prøv dette: Giv hver person et stykke papir, hvor der er et billede af et dyr, eller hvor der bare står ordet ‘hest’, ‘gris’ eller lignende. Der er to af hvert dyr – ét til herren og ét til damen. Alle festdeltagerne går nu rundt mellem hinanden og udstøder deres tildelte dyrs lyde.

På den måde finder man den person, man skal have til bords til sin højre eller venstre side. Dette er en af de ideer til bryllup, som vil få gæsternes generthed til at forsvinde som dug for solen.

Kender du typen

En af de rigtig gode ideer til bryllup er at forberede et afsnit af Kender du typen. Du kender garanteret tv-programmet, hvor der snuses rundt i et hus eller en lejlighed, som tilhører en kendt person.

Undervejs gættes der på forskellige ting, som har med ejermanden eller kvinden at gøre. Dette vil selvfølgelig være en af de idéer til bryllup, som kræver en del forberedelse. Det vil dog være alle anstrengelserne værd, når resultatet præsenteres på et lærred til festen.

Find et par andre inviterede til bryllupsfesten, som vil være med til denne tv-produktion. Herefter gælder det om at få adgang til brudeparrets hjem i nogle timer, hvor de er at finde andetsteds.

Man kan lave en aftale med dem om, at de nok bør gemme alt for hemmelige ting væk, da der kommer uventet besøg en lørdag, hvor de har fået foræret en tur i biffen. Så filmer I ellers jeres afsnit af Kender du typen, hvor to deltagere bliver vist rundt af en vært i brudeparrets hjem.

Vis lidt forskelligt frem – gerne noget, som tydeligvis har med enten bruden eller gommen at gøre. Lav nogle små quizzer undervejs. Find f.eks. en bog, lp-plade eller figur frem og spørg, om man tror genstanden tilhører bruden eller gommen.

Husk at researche grundigt

Der skal altså være lavet lidt research på forhånd. Værten af programmet skal have et indgående kendskab til brudeparret. Til slut afsløres det så, hvem af de to deltagere, der har fået flest point.

I kan i sagens natur ikke efterligne konceptet fra tv 100%, da man jo på forhånd ved, hvem der bor der. I stedet kan dette særlige afsnit vise alle brylluppets deltagere rundt i hovedpersonernes lejlighed. Til selve festen anretter I en rød løber, som brud og gom kommer ind ad på et tidspunkt.

Herefter er der premiere på jeres afsnit af Kender du typen. Dæmp lyset og læg ud med at fortælle, at der nu er premiere på noget helt særligt indenfor filmhistorien. Herefter er det bare med at læne sig tilbage og høste frugterne af jeres arbejde.

Filmen skal optimalt vare ca. 10 minutters tid. Klip unødvendigt fyld ud, så den får et godt tempo og er underholdende hele vejen igennem. Efter fremvisningen kan I holde en takketale til ære for boligens beboere.

Fortæl eventuelt om, at der også blev fundet ting, som ikke egnede sig til denne film – lige meget om det passer eller ej. Til sidst kan brudeparret passende modtage en Oscar-statuette for at stille deres hjem til rådighed for denne filmproduktion. Bryllupsideer kan altså også gå ud på at efterligne et kendt tv-program.

Indslag til Daisy og Jans bryllup:

Brudepar-potpourri – bryllupsideer

Med til en ordentlig bryllupsfest hører selvfølgelig hyldestsange og taler til det smukke brudepar. Denne sang er et sammensurium af forskellige melodier. Det kan meget vel udfordre gæsternes musikalske sans at skifte rytme hurtigt og ofte. Bryllupsideer til det musikalske selskab. Jo stærkere, det går, jo sjovere er det.

Melodi: Jeg er havren For den søde brud og glade gom vi en vise synger, derfor kom alle gæster – I må være klar, bring en hyldest til vort brudepar.

Melodi: Hist hvor vejen slår en bugt :/: Se den flotte ægtemand, ja, så stolt han være kan, :/: dog hans frihed er forbi, så forelsket nok, fordi bruden er jo som en drøm, åh, så kærlig og så øm. Sådant ægteskab er lykke, hjemmet bliver fyldt med hygge.

Melodi: I en kælder sort som kul Hvem i ægteskabets båd skal nu stå ved roret? Fyren smiler frisk og kåd, tror, han sidst får ordet. God musik – lidt swing og pop, skal han ud at vaske op? Se hans kones mine – (Har vi lov at grine?)

Melodi: Bamses fødselsdag Hvis jeg et møde aftalt har, fra dig, min pige, smutter, bliv ikke sur, du er jo rar; for sikkert sent det slutter. Spar du blot dit strenge blik, jeg fra møde kommer – hik. Hej hurra – du er en skat, gir’ fri den halve nat.

Melodi: Det var en lørdag aften Præcis til middagsmaden han kommer fra sit job, til fruen chokoladen, buket, som pakkes op. Tilgivet vil han blive straks, forelsket hjerter slår. Et råd til gommen: Vær blot vaks, husk bryllupsdag og -år.

Melodi: Den sømand han må lide Om halsen så hun ta’r ham og sir’: Du er min snut snut snut, tilgivet alt hun har ham, før visen den er slut. Ja, livet er jo dejligt, det har vi lov at tro. Hej komfaldera hurra når bare man er to.

Melodi: Katinka, Katinka, luk vinduet op Al lykke, al lykke til brudgom og brud, gid lykken vil bo her og blive, en skål for de kære vi nu drikker ud, lad skyer for solen bort drive. Vi ønsker det bedste, blot man har det godt, en hytte vil synes som et drømmeslot. Til lykke, tillykke til brudgom og brud, for altid I to holder sammen.

Nu har du sikkert fået mange gode ideer til bryllup. Find flere fremragende bryllupsideer her på siden og anden festlig inspiration.