Bryllup

Bryllup – prøv masser af brudekjoler før du beslutter dig

bryllup

Kære brud – denne side er henvendt til dig, som skal giftes i nær fremtid. Der er traditionelt en masse ting, man skal være forberedt på til sit bryllup. Der er mange ting du skal huske, når du arrangerer et bryllup. Der skal fx ses på 100 vis af brudekjoler Brudekjoler kan være et kapitel for sig. Der er rigtig mange brudekjoler at vælge imellem – designere kan specialsy den helt perfekte kjole til dig.

Det vigtigste af alt er, at du skal have det godt undervejs i forberedelsesprocessen og huske at pleje dig selv før dit bryllup. Når dagen kommer, hvor du skal sige ja til den mand, du elsker, skal du stråle som den smukkeste brud i verden. Derfor kan du nedenfor se en huskeliste over alle de dejlige ting, som du “desværre” skal igennem.

Kjoler, kjoler og atter kjoler til bryllup

Brudekjoler

Du skal finde en brudekjole, som passer til din kropsfigur. Det er en god idé at tage et par veninder med ind i butikken, som du ved siger deres ærlige mening om kjolen. Det er også vigtigt, at du spørger en stylist til råds om din figur og hvad han/hun vil anbefale.

Festkjoler generelt

Du kan sagtens gifte dig i en festkjole. Her er det igen vigtigt at spørge en professionel til råds omkring din kropsfigur og hvilke brudekjoler, der vil passe dig bedst. Det er vigtigt, at du overvejer, om du føler dig tilpas i kjolen og om du kan se dig selv have den på i mange timer. Husk, at det er dig, der er bruden og dig, der bestemmer kjolen.

Gallakjoler

Ved et bryllup kan stemningen godt minde om et hofbal eller en gallafest. En gallakjole kan være meget stor og til tider upraktisk. Tænk på om du er typen, der sidder eller går meget, og om du er en festabe, der danser i timevis. Derudfra kan du vurdere, hvor stor kjolen skal være.

Arvekjole

Hvis du fx har arvet din moders brudekjole og gerne vil giftes i den, kan du tage forbi renseriet og spørge, hvad de kan gøre for den. Derudover kan du finde accessiories til kjolen i brudebutikker. Husk at prøve kjolen et halvt år før brylluppet, hvis en syerske skal lægge den ud eller ind.

Læs mere om brudekjoler her.

Giv dig selv velvære før dit bryllup

Du skal se helt forrygende ud på din bryllupsdag. Det bliver forhåbentlig den bedste dag i dit liv – derfor skal der ikke spares på dit udseende som brud. Her kommer en velvære-huskeliste til dig:

Frisør

Vælg en frisør du ved er dygtig og kender dit hår – samt én du har fuld tillid til. Frisørens opgave er at få sat dit hår, så det passer til kjolen. Aftal en tid med frisøren i meget god tid, så du er sikker på, at hun har tid til dig på den vigtige dag. Du kan evt. lave en aftale med hende tre uger før brylluppet, hvor du viser hende et billede af kjolen, taler frisurer og måske bliver studset lidt.

Ansigtsbehandling

Behandlingen skal foretages mindst 14 dage før bryllupsdagen, da du kan blive lidt rødmosset de første dage efter behandlingen – især hvis du har uren eller meget sensitiv hud.

Kosmetolog

Dine bryn skal rettes og farves ugen før, du skal giftes. Ved retning af bryn kan du blive rød omkring øjnene, og der kan sidde lidt farve på huden. Derfor skal du få det gjort 6-7 dage før festen. Kosmetologen skal også ligge din make-up på festdagen, så bestil også tid hos hende i god tid. Hun kan også rådgive dig omkring, hvilken make-up, der er bedst, når man har hvid kjole på.

Negle

Udover du skal prøve 100 brudekjoler, så skal du også forkæle dig selv med en mani-og pedicureDagen før din store fest skal du til negletekniker. Husk derfor at bestille tid i 1-2 mdr. i forvejen. Du skal både have lavet en manicure og en pedicure. Dine finger- og tånegle skal være rene og skinnende.

Massage

Giv dig selv en afslappende massage hos en massør, når du står midt i bryllupsforberedelserne. Det er fuldt ud tilladt og velfortjent. Enhver brud skal modtage mindst én massage under forberedelserne! Få endnu mere inspiration til tiden før dit bryllup her.