Tekst: Poul Sørensen
Melodi: Knud Vad Thomsen
Kom nu ned for jeg har blod på tanden,
sa’ den første bajer til den anden.
Der er endnu et par pladser ledige,
sa’ den anden bajer til den tredie.
Kom herned, for her er godt at være,
sa’ den tredje bajer til den fjerde.
Det var lige en for lidt han klemte,
sa’ den fjerde bajer til den femte.
Han er endnu ikke på retræte,
sa’ den femte bajer til den sjette.
Nu må du vist gerne komme kryv’nde
sa’ den sjette bajer til den syv’nde.
Skynd dig ned, for ellers bli’r vi knotne,
sa’ den syv’nde bajer til den ott’nde.
Nu er han vist ved at få rutine,
sa’ den ott’nde bajer til den ni’nde.
Ska’ vi se, om han kan gå på line,
sa’ den ni’nde bajer til den ti’nde.
Prøv om du kan få ham til at vælte,
sa’ den ti’nde bajer til den elvte.
Så nu går det sidste tog til Holte,
sa’ den elvte bajer til den tolvte.
Nu er tågen vistnok ved at tætne,
sa’ den tolvte bajer til den tret’ne.
Ham skal vi to gamle drenge ordne,
sa’ den tret’nde bajer til den fjort’nde.
Er man fler’, så bli’r man mere skræmt’ne
sa’ den fjort’nde bajer til den femt’nde.
Nu må du vist gerne komme dajs’nde,
sa’ den femt’nde bajer til den sejst’nde.
Uh, hvor ensomhed dog er forknyt’nde,
sa’ den sejst’nde bajer til den syt’nde.
Nu må du vist gerne komme drat’nde,
sa’ den syt’nde bajer til den at’nde.
Uh, hvor tørstighed kan virke smit’nde,
sa’ den at’nde bajer til den nit’nde.
(Sidste vers synges på melodiens sidste to linier)
Se, de hvide høns, der kommer flyv’ne,
sa’ den nit’ne bajer til den tyv’nde.