Har du fødselsdag lige om lidt og skal til at invitere gæster til din fest? Ja, så er du kommet til den rigtige side, for vi vil præsentere dig for en masse ideer til, hvordan du laver en fremragende fødselsdagsinvitation.
Fødselsdagsinvitation – gør det sjovt og kreativt
Først skal du lige gøre op med dig selv, hvilken type af fest, du vil holde.
Altså – skal festen have et bestemt tema, farve, stil, eller er du bare åben for alle ideer? Det vil være rigtig smart at afspejle temaet på din fødselsdagsinvitation.
En af fordelene ved at vælge et bestemt tema til din fødselsdagsfest er, at det giver god inspiration til din invitation og dine bordbord. Temaet kan eksempelvis være baseret på fødselarens største fritidsinteresse, eller det kan være en decideret temafest med udklædning, som Halloween-, Hawaii- eller Hollywood-fest.
Hvis der er tale om en rigtig temafest, er det selvfølgelig meget vigtigt, at du nævner det i invitationen, så gæsterne ved, at de skal klædes ud. Der er ikke meget sjov i at troppe op i skjorte og slips, når alle andre er klædt ud som tigre og drager – eller jo, det synes de udklædte nok.
Her er der krea-DIY-inspiration
Invitation til fødselsdag – mulige temaer
Ud fra de tre mest populære temaer til fødselsdag, kommer her nogle gode og lette eksempler på, hvordan du kreerer en super god invitation til fødselsdag:
1. Hawaii-tema – Du køber noget kraftigt pap i forskellige farver. Derefter sætter du din fod på pappet og laver et omrids med en blyant. Herefter klipper du ud. Nu sætter du igen din fod på den udklippede fod. Her sætter du en tydelig prik mellem storetå og langetå, samt en prik på fodens yderside og inderside. Lav et lille hul i de tre prikker. Før derefter noget tykt gavebånd i mellem, så det ligner en klip klap sandal.
2. 80’er fest – Hvis du har masser af kassettebånd liggende, så klister et stykke kraftigt neonfarvet pap fast på den ene side, hvor du har skrevet invitationsoplysningerne på. Kan du kun finde et par kassettebånd, så lav båndsalat og klips noget af det på neon-pap-invitationen.
3. 50’er-fest med rock and roll – Læg en tallerken på et stykke kraftigt sort karton, og tegn en streg rundt om den og klip cirklen ud. Tag nu en underkop og læg den på et farvet stykke karton og tegn en streg rundt om. Du skal her bruge 2 styk, da du skal lime det lille stykke karton på midten af hver side på den store cirkel. Bom – så har du en LP. Skriv invitationen på det lille stykke karton i midten.
Hvis der er tale om en mere formel fest, kan temaet være en farve, ting eller bestemt stil. Det kan for eksempel være guld- og sølvtema, sommerfest, høstfest, krea-fest mm.
Fødselsdagsinvitationer der er nemme at lave
1. Tricket er at finde tre forskellige barndoms- og ungdomsbilleder af fødselaren og lave talebobler ved dem, hvor der står ”når jeg bliver 40 år…” Eksempelvis et billede, hvor vedkommende leger med tog med teksten ”Når jeg bliver 40 år, vil jeg være togfører.” Slut af med et fjerde og nutidigt billede, hvor der står ”Når jeg bliver 40 år, vil jeg da holde stor fest”. Det er en sjov og uformel invitation til fødselsdag, som viser, hvordan fødselaren har udviklet sig.
2. Du kan også lave dine fødselsdagsinvitationer som et puslespil – det gør du ved at skrive din invitation på et stykke papir og klistre det på et stykke kraftigt pap. Dernæst klipper du invitationen i stykker, så det stadig er tydeligt at se, hvad der passer sammen. På den måde får dine gæster også en sjov og udfordrende oplevelse, når de modtager din invitation til fødselsdag. Det kan dog godt være, at du skal ringe til de gæster, du ikke har hørt fra, når SU’en er overskredet – det kunne jo være, at de ikke har fået samlet puslespillet endnu.
3. Et tredje forslag er en fødselsdagsinvitation, som er enorm simpel men meget festlig! Du skriver din invitation på et papirflag, som kan fås i de fleste dagligvarebutikker. Det kræver godt nok, at du sender den i en A4 kuvert, men der er da ikke noget, der signalerer fødselsdag mere, end Dannebrog gør, vel?
4. Send en flaskepost til dine gæster, hvor du inviterer til fest. Køb nogle små flasker med låg og put lidt strandsand i den. Skriv på et lille stykke papir, rul den sammen, bind en snor om den og sæt låget på. Dette vil selvfølgelig være mest nærliggende, hvis du inviterer til strandfest.
5.Du kan også skrive invitationer på sten og store skaller du finder på stranden. Det er både hyggeligt og anderledes!
Gratis fødselsdagsinvitationer voksne
Du kan designe dine invitationer nemt og hurtigt via færdiglavede skabeloner. Det vil spare dig for dyrebar tid, hvis du har masser af andet på programmet.
Word skabelon fødselsdag
Gode gamle Word kan snildt anvendes til at designe lækre invitationer. Det tekstprogram, du nok bruger allermest rummer stadig mange uventede muligheder.
Fødselsdag invitation tekst børn
Hvis du skal designe invitation til en børnefødselsdag, er der hjælp at hente her. Det behøver ikke være den samme tekst, du præsenterer gang på gang.
Nu er det bare, at beslutte, hvilken type fest du vil holde, og hvilken form for fødselsdagsinvitation du vil sende ud. Vi håber, at du er blevet inspireret her på siden.