Græskar til Halloween - få styr på de flotte, orangefarvede ansigter

Græskar til Halloween – få styr på de flotte, orangefarvede ansigter

Halloween, og deraf græskar til Halloween, er en af de traditioner, som vi har taget til os fra USA. En af de smukke ting ved begivenheden, er alle de flotte udskårede Halloween græskar, der står på trappesten, i vinduer og i haver rundt omkring i Danmark.

Selvom du ikke har de helt store evner indenfor græskarskæringer, så kan du hurtigt lære det!

Gør klar til at skære Halloween græskar

Når du skal lave græskarudskæringer, er det først og fremmest vigtigt, at du finder et godt græskar. Et hvor der er en side, der er plan og lige – så den er nem at arbejde på.

Find dit perfekte græskar til Halloween

Skal hele familien i gang med græskarskæringer – så kan du købe græskar, der passer til den enkelte persons størrelse i familien. Eksempelvis, det helt store Halloween græskar til far, et mindre til mor, et lidt mindre til datteren på 9 år, et endnu mindre til sønnike på 4 år – osv.

Det bedste vil være at finde et græskar med en rigtig god top, da du kan bruge det som låg og skifte fyrfadslys løbende – eller måske bruge toppen som næse!

To billeder af 3 græskar, som står og er flotte

Forberedelse

Det er super sjovt at udhule og skære græskar, men det sviner lidt. Drop derfor tanken om at bruge stuegulvet. Hvis du har plads udenfor, så gør det der – eller dæk hele entrégulvet med plastik. Du kan skære affaldssække op – så har du den perfekte plastikafdækning.

Sørg også for at have 2 sække stående, som du kan putte græskarets indmad i. Stil en lille spand med vand, en klud og en rulle køkkenrulle ved siden af, så du kan skylle hænder og tørre græskaret af.

Redskaberne

Du kan købe et lille udskæringssæt til græskar, som indeholder alt det nødvendige udstyr. Det er altså ikke et must, for du kan sagtens bruge en mellemstor skarp kniv, en mørk tusch og en spiseske.

Billede af redskaberne, man bruger, til at skære et græskar ud med

Sådan gør du

Nu har du fundet dit perfekte græskar, samt lavet forberedende arbejde i form af afdækning og har redskaberne – så er du klar til at lave flotte græskarudskæringer til Halloween.

Tag fat i tuschen og tegn øjne på græskarret. De kan være runde eller trekantede – eller hvad nu du synes. Derefter næse og mund. Til slut tegner du omridset i toppen, så det kan tages af som et låg.

Nu er det tid til, at du kan begynde at udhule græskarret. Al indmad og alle kerner skal fjernes, så der er helt tomt indeni. Nu skal der skæres efter dine optegnede linjer.

Når der er skåret, putter du et fyrfadslys ned i græskarret og sætter “låget” på. Bum – så har du flot pynt til Halloween!

Du kan her se en video af, hvordan du eksempelvis kan udskære et græskar til Halloween:

Til sidst får du her 4 idéer til græskarudskæringer til Halloween

  • Det meget glade græskar – trekantede øje/næse og stor smilende mund
  • Det mere vrede græskar – trekantede øje/næse og nedadvendende mund
  • Det syge græskar – runde øje og åben mund, som kaster indmaden op
  • Det uhyggelige græskar – måneøjne med skæv mund og 3 tænder

 Rigtig glædelig Halloween!