Har du nogensinde hørt om helium øl?
I 2015 udbredte der sig en stor efterspørgsel på øl, som fik folk til at snakke sjovt. Det var den såkaldte helium øl, som blev efterspurgt. Det udsprang af, at to tyske gutter ved navn Axel og Ralf havde uploaded en video på YouTube, hvor de præsenterede den helt nye øl.
I denne lækre og spændende øl er kuldioxiden blevet udskiftet med helium. Øllen fik de to fyre til at snakke med sjove musestemmer. Videoen vil sprede et grin eller i det mindste bare et lille smil hos dem, der ser den – hvem vil ikke gerne prøve noget ligeså sjovt som det ser ud?
Men hvad er egentlig sandheden om helium øl?
Her hos Festministeren har vi fået mange forespørgsler på helium øl – vi må dog desværre skuffe vores kunder, da det ikke er noget vi er lagerførende på. Men hvor får man det så – og kan det overhovedet lade sig gøre?
Svaret er desværre nej – det kan ikke lade sig gøre. Helium er ikke beregnet til øl, inhalering eller i det hele taget meget andet end balloner! Det forholder sig sådan at:
1. Helium er cirka 700 gange mindre opløseligt i vand end kuldioxid. Det er en af de gasarter, som opløses dårligst i vand og kun cirka 0,0016 g Helium vil kunne blive opløst i 1 liter øl. Normalt er det kuldioxid som vil give brusen i øl. Der vil normalt være 2,5 g kuldioxid tilstede i 1 liter øl. Når kuldioxid opløses, vil det langsomt frigive bobler – som er den brus vi kender fra både sodavand og øl.
Modsat ville helium skabe tryk nede i flasken, fordi den ikke opløses i de gyldne dråber, og vil i stedet danne 1 eller 2 store bobler, som vil sprænge så snart kapslen løsnes fra flasken.
2. Selvom det ville lykkes at få tvunget helium øl i en ølflaske og forsegle flasken med en kapsel – så ville heliumet være ubrugeligt efterfølgende. Så snart kapslen ville blive løsnet fra flasken ville det store tryk, som har dannet sig i flasken, komme blæsende ud. Med sig ville det drive nogle af de dyrebare dråber – og det ville være stort set umuligt at nærme sig flasken for at få en tår.
Det, som det håbefulde publikum havde overset var – hvornår videoen var blevet frigivet. Videoen viser sig nemlig at være uploaded d. 1. April 2015 og var det som man vist kalder en rigtig god aprilsnar!
Hør sandheden her: