Konfirmationsinvitationer – her tager vi emnet under kærlig behandling. Du kan lave festlige, sjove og spændende invitationer selv. Du får ideer til anderledes invitationer, som du hurtigt og enkelt kan lave med få midler og indenfor et rimeligt budget.
Anderledes konfirmationsinvitationer
Her kommer et par bud på alternative indbydelser, som samtidig er sjove og praktiske.
Palette-modellen:
I Søstrene Grene eller Flying Tiger kan du købe træmale-paletter. Put malerpletter på eller tegn det, som du synes passer og skriv invitations-teksten derpå med en sort sprittus. Det er anderledes, dekorativt og sjovt.
Klip hjerte og put magnet på:
Køb noget kraftigt pap i en passende farve og klip det i en hjerteform. Klister en lille blomst på og skriv teksten i hjertet. På bagsiden limer du en rund magnet på.
Sådan en indbydelse bliver aldrig væk, for den kan sættes på køleskabet med det samme og stadig bruges på efter festen, hvis man finder den dekorativ nok. De små magneter og blomster kan købes i Søstrene Grene og Flying Tiger ganske billigt.
Babuska-dukke:
I Flying Tiger kan du købe en billig babuska-dukke. Du skal bruge det antal dukker fra babuskaen, hvor der kan ligge en seddel i. De øvrige kan du bruge som bordpynt til konfirmationsfesten. På et stykke tyndt farvet papir skriver du indbydelsen, folder sammen og putter den i dukken. Disse konfirmationsinvitationer er flotte, hurtige at lave og en fix idé i en fart.
Tom make up-æske:
Er det en pige, der skal konfirmeres, går hun sandsynligvis op i make up. Derfor er tomme make up-æsker alletiders konfirmationsinvitationer. Vask æskerne af og læg indbydelsen ind i den. Det er meget piget og sjovt fundet på.
Spillekort:
Er det en dreng, der skal konfirmeres og kan han lide at spille poker eller kortspil? Så kan du købe store spillekort og skrive invitationen derpå. Det er virkelig nemt og billigt. Husk kuverterne. Du kan købe et almindeligt spil kort, som du kan bruge som bordkort til konfirmationsfesten.
Nodepapir:
Er konfirmanden musikinteresseret og spiller måske selv på klaver, guitar, keyboard m.v, så kan du købe et nodehæfte og rive de antal sider ud, som du skal bruge, skrive på dem med en rød sprittus, rulle dem sammen og til sidst binde en tynd silkesnor omkring.
Søstrene Grene laver DIY-invitationer
Færdiglavet indbydelser til konfirmation
Er tiden, lysten eller evnerne der ikke til at fremstille dine egne invitationer, kan du selvfølgelig også købe dig frem. Du kan finde rigtig mange færdiglavede indbydelser på nettet.
Fortrykte invitationer konfirmation
Fortrykte invitationer giver dig tid til at fokusere på noget andet. Du kan stadig sende indbydelser ud i mange flotte temaer – også selvom du anvender en færdig skabelon.
Anna laver selv sine indbydelser – og hun gør det godt
Konfirmations indbydelser vistaprint
Vistaprint er en hurtig løsning – både når det drejer sig om invitationer og visitkort. Det er billigt, nemt og lige til. Tag et smut forbi denne webshop med det samme, for at få dine konfirmationsinvitationer ud af verden.
Dette var en samling ideer til dine konfirmationsinvitationer. Husk at gøre dem personlige, så man med det samme ikke er i tvivl om, hvem der er hovedperson ved festen. Find mange flere tips og tricks her på siden.