Ideer til konfirmation - fem forrygende forslag til en festlig dag

Ideer til konfirmation – fem forrygende forslag til en festlig dag

 

Mangler du gode ideer til konfirmation? Så læs med her. En konfirmation er en uforglemmelig dag i de fleste unge menneskers liv.

Det er en dag, der med store forventninger, håb og drømme bliver planlagt og set frem til i lang tid. Den efterfølgende fest er en begivenhed, der skal være unik og mindeværdig – for både gæster og konfirmanden.

Når først der er styr på kirke, invitationer, konfirmationstøj, lokation, konfirmationsmenu, bordpynt og festkørsel, mangler der stadig én vigtig brik for at gøre konfirmationen til den helt perfekte dag – nemlig underholdning.

Hvis du gerne vil undgå den kedelige konfirmationstale og de klassiske konfirmationssange, kommer her fem stærke bud på ideer til konfirmation.

Tip 13 rigtige – en af de sjoveste ideer til konfirmation

Hvem kender konfirmanden bedst? Lav 13 spørgsmål til gæsterne om konfirmanden, som du selvfølgelig selv kender svarene på. Der skal være tre svarmuligheder til hvert spørgsmål. Du kan eventuelt skrive spørgsmål og svarmuligheder ind i en PowerPoint-præsentation, så deltagerne kan følge med undervejs.

Del skemaer til besvarelser ud og læs herefter spørgsmålene op. Når tipskuponerne er udfyldt, samles de ind og de rigtige svar tælles sammen. Her er det så op til dig, om der skal være præmie til flest rigtige svar – husk at der kan være flere deltagere med lige mange svar.

Eller om der eksempelvis, som et twist, i stedet for skal være præmie i form af en brunch med konfirmanden til den, der ved mindst, så de kan lære hinanden bedre at kende. Alle besvarelser og spørgsmål kan gemmes til konfirmanden som et sjovt minde om dagen.

Her er der musikalsk underholdning til konfirmation:

Familiedysten – Gæt og grimasser

Lav to lige store hold med max 5 deltagere på hvert – ellers tager legen alt for lang tid. Holdene kan f.eks. være mors familie imod fars familie. Giv hver deltager et kort med en sætning omhandlende forskellige pinlige eller sjove situationer, konfirmanden har været involveret i.

Det er nu meningen, at hver enkelt deltager på skift skal forsøge at få sit hold til at gætte, hvad der står på kortet – vel at mærke uden at gøre brug af ord. Tag tid på hvor lang tid hvert hold bruger. Det hold, der har løser opgaven på kortest tid har vundet.

Dette er en af de ideer til konfirmation, der med garanti vil sørge for masser af latter i selskabet.

Overraskende uddeling af gave – ideer til konfirmation

Hvis konfirmanden tror, at gavehøsten er slut allerede i starten af festen, tages der helt fejl. Du kan gemme overrækkelsen af en speciel gave til senere i festen. Konfirmanden har sikkert et eller flere gaveønsker, som rangerer højere end alle andre. Disse gaver kan man gemme og gøre til en del af et indslag.

Mange hyrer en tryllekunstner til at underholde ved en konfirmation. En tryllekunstner kan f.eks. trylle en særlig gave op af hatten. En ny smartphone burde være mulig at få til at dukke op på magisk vis. Eller måske kan særlige gaveoverrækkelse finde sted i forbindelse med taler og blive et ekstra krydderi.

Konfirmanden kan garanteret ikke skjule sin skuffelse, når visse gaver mangler i starten af festen. Desto større bliver glæden senere hen, når de allermest ønskede gaver alligevel dukker op.

Alternativ til tale og sang – Stand Up Comedy

Bliver du genert eller rørstrømsk, hvis du skal stå foran et stort selskab og fortælle om dagens hovedperson i skysovs? Hvorfor så ikke få en anden til det? Ligesom du ville give en tale- eller sangforfatter informationer om konfirmanden, så kan du også give dem til en Stand Up-komiker.

Han eller hun underholder så til festen med konfirmanden som emne. Dette er et af flere perfekte bud på anderledes ideer til konfirmation. Husk at filme det til evigt minde for konfirmanden.

Se lige denne unge mand:

Videohilsner fra vigtige personer – fede ideer til konfirmation

Der er sikkert mange betydningsfulde mennesker i konfirmandens liv, som ikke bliver inviteret til konfirmation. Pædagoger, lærere, trænere, legekammerater osv. De kan alligevel deltage i festlighederne på en særlig måde. Aftal et kort møde med de pågældende personer og få dem til at sige tillykke og måske fortælle en kort anekdote imens du filmer.

Bagefter klipper du det hele sammen til en kavalkade af videohilsner fra folk, som ikke deltager i konfirmationen. Det vil komme som en stor overraskelse, når tidligere lærere eller pædagoger pludselig dukker op på fremvisningslærredet.

Dette var nogle gode ideer til konfirmation, som vil sørge for ekstra underholdning. Find flere festlige tips her på siden.