Lav selv en invitation til børnefødselsdag

Lav selv en invitation til børnefødselsdag

Lær her at lave en invitation til børnefødselsdag. Alle børn synes, det er herligt at holde fødselsdag og blive fejret af venner og veninder. Samtidig er det altid noget helt specielt, når man skal dele sin invitation ud i børnehaven, skolen eller SFO’en.

Invitation til børnefødselsdag

Vi kender alle de fortrykte invitationer med “Hej ______, vil du komme til min børnefødselsdag den_____” og så videre.

Sagen er bare, at de alle sammen ligner hinanden – og det er jo altid lidt sjovere at skille sig ud.
Heldigvis synes mange børn, at det er sjovt og hyggeligt at klippe og klistre. Så hvorfor ikke slå to fluer med et smæk og lade dem hjælpe til med at lave en sjov hjemmelavet invitation til børnefødselsdag?

Hvorfor ikke lave din invitation som en rock-sang?

Børnefødselsdag med tema

Børn har en livlig fantasi, og de har ofte også mange gode ideer til, hvad de godt kunne tænke sig at lave til deres fødselsdag. Det er sjovt både som gæst og fødselar at være til en temafest, hvor man eventuelt selv skal klædes ud.

Temaet kan være sørøver, cirkusartist, prinsesse, rock-star, skurk, dyr og meget mere – det er kun fantasien, der sætter grænser. En af fordelene ved at vælge et tema til børnefødselsdagen er, at det giver god inspiration til din invitation, men du kan også bruge det, når I skal lave bordkort til børnefødselsdagen.

Tips til din invitation

Der er mange måder, hvorpå man kan lave en sjov invitation til børnefødselsdag:

  • Hvis I kører et sørøvertema, kan du lave din invitation på et stykke A4 papir og brænde det lige så forsigtigt rundt i kanten, så det kommer til at ligne et gammelt sørøverkort. Herefter ruller du papiret sammen og binder et rødt bånd eller rødt stykke garn omkring – splitte mine bramsejl, så er der børnefødselsdag.
  • Hvis temaet er prinser og prinsesser, kan du designe invitationen ved at lave små prinsesse- og prinsekroner i gult pap og skrive alt om din børnefødselsdag herpå, inden du ”folder” dem. Kom en lille elastiksnøre i kronen, og så har børnene også deres udklædning på plads.
  • Er temaet rock-star, kan du lave din invitation som et cd-cover. Skriv indbydelsen på et stykke papir og sæt det ind i et tomt cd-cover. Der kan eventuelt være et billede af fødselaren, der er klædt ud som rock-star på forsiden.

Den bedste invitation til børnefødselsdag

Det er altid sjovt at komme til en børnefødselsdag, hvor der sker nogle forskellige aktiviteter – for børn synes jo som regel, at det er ret kedeligt bare at sidde stille.

Din invitation til børnefødselsdag kan godt afsløre nogle af de ting, der skal ske – især hvis du vælger at lave en børnefødselsdag med tema. Så husk at tage det med i dine overvejelser, inden dig og dit barn begynder på at lave jeres invitation.

Nogle sjove aktiviteter kan blandt andet være skattejagt, karaoke, at klæde sig ud og diverse boldspil. Hvis dit barn er gammelt nok, har han/hun helt sikkert selv nogle ideer til, hvad man gerne vil lave sammen med sine venner og veninder.

Fødselsdag invitation skabelon børn gratis

Du kan spare en hel masse tid, hvis du benytter en færdiglavet invitation i stedet for at gøre det hele selv fra bunden. Resultatet bliver naturligvis ikke ligeså originalt, men der er på den anden side mange flotte skabeloner at finde.

Fødselsdag invitation tekst børn

Én ting er designet på din indbydelse – noget andet er, hvordan teksten skal formuleres. Man vil jo gerne være lidt original og ikke bare gøre som alle andre. Vær kreativ og lav fx din invitationstekst som et digt, en sang, en kryds og tværs, en gåde osv.

Du får også lige en huskeliste til børnefødselsdagen

Pokemon invitation på dansk

For at ramme plet hos børnene, skal du gå ind i deres univers. Med en Pokemon invitation er du sikret, at de spærer øjnene op, når din indbydelse foldes ud.

Nu har du fået en masse gode råd til, hvordan du kan designe en original invitation til børnefødselsdag. Det er altid en god idé at tage dit barn med på råd.