Læs her om invitationer til barnedåb. Dåben er en helt speciel festdag, og det er derfor også på sin plads med festlige indbydelser til gæsterne.
Der findes flere gode bud på færdiglavede invitationer, hvor den eneste opgave er at udfylde navn, tid og sted. Det er nemt, men det er ikke helt ligeså specielt som en hjemmelavet invitation.
Hvis du laver invitationen selv, kan du også vælge et tema, som går igen til festen. På den måde danner du grobund for en helt speciel og unik barnedåb.
Invitationer til barnedåb
Invitationen er den første indikator for gæsterne, hvilken slags fest de skal til. Det er derfor blevet mere og mere brugt, at man vælger et tema til sin invitation, som går igen i borddækningen til selve festen.
Når du skal holde barnedåb, er der mange temaer, som du kan vælge at bruge til din invitation.
De mest klassiske er sutteflasker, sutter, storke og bamser. Et tema er nødvendigvis ikke bare en ting, men kan også sagtens være en farve. Her er det mest oplagte selvfølgelig, at det enten er lyserød – hvis det er en pige – eller lyseblåt, hvis det er en dreng. Det ses dog også ofte, at der bruges kønsneutrale farver såsom grøn, hvid eller gul.
En af fordelene ved at vælge et tema til din invitation er, at du kan bruge de samme farver og materialer, når du skal lave bordkort til barnedåb.
Her laves der barnedåbsinvitationer:
Tips til din invitation
Der er næsten ligeså mange bud på at lave fine invitationer, som der babyer i verden. Det vil som regel være et spørgsmål om tid, overskud og smag, når de nybagte forældre selv skal til at lave deres invitationer til barnedåb.
Her er et par gode ideer og lidt inspiration, som du kan tage med dig, inden du skal i gang med saks og papir:
- Start med at finde ud af, hvilket tema du kunne tænke dig til barnedåben – på den måde er det nemmere, når du skal lave din invitation, for så ved du, hvilke farver du skal arbejde ud fra.
- Besøg en hobbyforretning – her kan du finde rigtig mange søde ting, som både kan bruges til at klistre på din invitation og til bordkort og borddækning.
- Snak med venner og veninder og hør dem, om de har haft nogle gode oplevelser med barnedåb. Det er jo ok at låne ideer, hvis du ikke lige selv har nogle.
Søde og nemme invitationer til barnedåb
Hjemmelavede invitationer til barnedåb behøver ikke at være hverken komplicerede eller dyre at lave. Vores forslag til en sød og nem invitation kræver et stykke A5-karton i din temafarve, et billede af din baby på 8×9 cm., en sølv-pen eller en såkaldt peel-off ”Indbydelse” sticker, lim samt et stykke tyndt silkebånd på cirka 30 cm.
Denne invitation laves ved, at du folder dit stykke karton på midten, så det danner et lille hæfte. Herefter klistrer du billedet på midten af forsiden, og så binder du silkebåndet fast om ”hæftets ryg” med en sløjfe.
Nu kan du vælge selv at skrive ”Indbydelse” med din sølv-pen over billedet, eller du kan sætte peel-off stickeren på. Nu har du en sød, nem og meget personlig invitation til din barnedåb.
Lad børnene tegne invitationen og klippe bordkortene
Få dine andre børn eller niecer og nevøer til at tegne på hvidt papir. Du kan sige til børnene, at de skal tegne den lille, ny baby. Når de hver har tegnet en flot én, smutter du forbi kopicenteret og printer det antal ud, du nu skal bruge.
Få eventuelt tegningerne scannet ned til en mindre størrelse, så det passer med en invitation. Klip dem ud og lim på det farvede karton du kan lide. Bagpå skriver du teksten.
Når børnene er i gang med tegneriet, kan du sætte dem til at klippe former ud af den pap, du kan lide. Herefter skriver du navnene på dem og bruger dem som bordkort til barnedåb. Så har du samme farve på invitationerne og bordkortene. Plus du har en undskyldning for, at det ikke skal være perfekt, fordi det er børnekunst.
Mere barnedåbs-DIY:
Barnedåb invitation billig
Hvis det skal gøres hurtigt og samtidig gerne må være til at overskue prismæssigt, er der råd lige forude. Du kan finde masser af færdige indbydelser på nettet – lige til at udfylde.
Invitation barnedåb tekst
Det skal være svært at få hul igennem til den helt rette tekst på barnedåbsinvitationen. Du kan fx vælge at digte din invitationstekst – eller hvad med at skrive teksten, så det lyder som barnet selv, der inviterer?
Barnedåb invitation DIY
Det aller sjoveste og mest originale er naturligvis at lave invitationer helt fra bunden selv. Det kræver dog lidt tid, men vil være det hele værd, når kortene er klar til at blive sendt ud.
Nu kan du gå i gang med dine invitationer til barnedåb. Find meget mere inspiration til bordkort og invitationer her på siden.