Hvis du er på udkig efter nogle sjove lege til fødselsdag, så er du kommet til det rette sted. Til dig, som lige står og mangler det sidste, før fødselsdagsfesten er helt planlagt, har vi lavet en liste over aktiviteter til fødselsdag.
Du kan sørge for masser af latter og dermed få en fantastisk dag med dine gæster.
Sjove lege til fødselsdag – Margretheskål
Margretheskål egner sig perfekt til selskabet, som ikke er alt for stort. Kan der dannes to til fire hold med ca. tre personer på hver, vil det være optimalt.
Margretheskål går ud på at gætte, hvad der står på nogle små lapper papir, som I laver i starten af legen. I skal bruge en stor skål til at lægge sedlerne i – dog ikke nødvendigvis en Margretheskål. Aktiviteter til fødselsdag kan ofte varieres efter smag og behag.
Alle får som det første udleveret samme antal sedler til at skrive navne på personer ned. Det skal være nogle personer eller figurer, som alle kender. Dette er dog selvfølgelig svært at vide med sikkerhed, så det kan være årsag til stor debat senere i legen.
Hvis alle deltagere f.eks. får udleveret seks sedler, kan man vælge at skrive:
- Fedtmule
- Elvis
- Kim Larsen
- Donald Trump
- Mads Mikkelsen
- Dyne-Larsen
Vurderer man, at alle deltagere har en rimelig mulighed for at sætte navn på disse personer, folder man sine sedler sammen og putter dem i Margretheskålen. Når alle har gjort det samme, er I godt i gang med jeres lege til fødselsdag.
Runde 1
Nu skal man skiftes til at gætte, hvad der står på sedlerne. Man får 30 sekunder til hver runde. En deltager på et af de øvrige hold tager tid. Der siges i den forbindelse højt og tydeligt “start” og “stop“.
Én person trækker en seddel op af skålen og forklarer, hvem personen på sedlen er. Det er i runde 1 tilladt at sige alt hvad man vil, når man skal forklare. Dog må man ikke stave navnet eller nævne det naturligvis. Når det senere er holdets tur igen, er det en anden person, der skal forklare, hvad der står på sedlerne.
Trækker man Donald Trump op af skålen, siger man f.eks. ”Den nuværende amerikanske præsident … Har sjovt hår … Er meget rig …”
Man forklarer sig altså på forskellige måder, indtil personen kan gættes. De øvrige gæster på holdet må ikke spørge ind, men kun gætte på personer. Et rigtigt gæt er kun, hvis der siges præcis, hvad der står på sedlen. Lars Larsen gælder f.eks. ikke, da der står Dyne-Larsen på sedlen.
Hvis man opgiver en forklaring, folder man sedlen sammen og lægger i skålen. Man skynder sig derefter at trække en ny. Hvert hold beholder de sedler med navne, man gætter rigtigt.
Når alle sedler er oppe af skålen, er runde 1 forbi. Der tælles point sammen og de noteres i et skema. En midlertidig stilling læses højt, før I går videre til runde 2.
Runde 2
I har nu været alle sedler igennem i runde 1. Derfor sættes sværhedsgraden væsentligt op. Holdene har igen 30 sekunder pr. runde. Man må nu kun forklare, hvem personerne på sedlerne er med ét enkelt ord.
Det gælder altså om at være hurtig og præcis, når en seddel foldes ud. Skal man sætte ét ord på Fedtmule, kan det f.eks. være Disney. Hermed vil det være muligt for de øvrige deltagere på holdet at regne sig frem til, hvem der menes. Trækker man Donald Trump, kan man sige præsident.
Når alle sedler igen er fordelt holdene imellem, tæller I point sammen og den aktuelle stilling læses højt før sidste og afgørende runde. Runde 3 Nu må der slet ikke siges noget, når personerne på sedlerne skal forklares.
Runde 3
En mime-runde, der stiller krav til deltagernes fantasi og evner indenfor skuespil. Trækker man Elvis eller Kim Larsen, vil det sikkert være let nok at imitere dem. Det vil straks være sværere at mime sig frem til Dyne-Larsen eller Mads Mikkelsen. Man må bruge sin kreativitet.
Man kan vise, at man filmer med et kamera i sin imitation af Mads Mikkelsen. På den måde kan resten af holdet muligvis regne ud, at de skal gætte en skuespiller. Dyne-Larsen kan man måske bedst komme frem til, ved at putte sig under en fiktiv dyne. Og sådan kan man blive ved.
Denne sidste runde er hylende skæg at overvære, da deltagerne virkelig kommer på glatis. Når Margretheskålen igen er tom, tælles de sidste point sammen.
Et endeligt resultat af anstrengelserne afsløres, vinderholdet kåres og præmier overrækkes. Dette er en af de aktiviteter til fødselsdag, som sagtens kan varieres efter omstændighederne.
Man kan f.eks. på forhånd aftale, at alle personer på sedlerne skal være fra Disney-eventyr. På den måde vil børn eller barnlige sjæle også have en mulighed for at spille med.
I kan selvfølgelig også variere antallet af sedler efter, hvor langt spillet skal være. For de særligt kreative, kan der laves alternative runder, hvor sværhedsgraden er helt i top. Prøv i den forbindelse med runder, hvor det kun er tilladt at synge, danse, bugtale, tegne (med den forkerte hånd) osv.
Papirtelefonen – en af de sjoveste aktiviteter til fødselsdag
Lad os blive i det med sedlerne og gætteriet. En af de andre skægge lege til fødselsdag er papirtelefonen, hvor et budskab skal igennem flere led, før det afsløres for alle. Det gælder om at tegne, hvad de andre har skrevet – og skrive, hvad de andre har tegnet.
I kan være alle de deltagere, I vil – men 50 mennesker vil nok være en lidt for stor mundfuld. Papirtelefonen egner sig ligesom Margretheskål godt til det mindre selskab. Alle får udleveret et stykke papir af passende størrelse og en blyant.
Første person skriver i skjul en kort og præcis sætning, som gives videre til personen til højre. På sedlen kan der f.eks. stå:
- Julemand deler gaver ud
- Kat drikker mælk
- Kvinde føder barn
- Politiker holder tale
- Fugl bygger rede
Nu gælder det så om at tegne denne beskrivelse bedst muligt. Når tegningen er færdig, gives den videre til højre. Her skal tegningen så laves om til en kort og præcis sætning efter bedste evne.
Hvad der startede med ”kat drikker mælk” bliver efter tegningen måske til ”hund spiser kødben.” Jo flere deltagere I er, des længere vil I nok komme fra den oprindelige sætning. Til sidst læses den oprindelige sætning højt – derefter vises den sidste tegning frem og den sidste sætning i rækken læses højt.
Man kan for underholdningens skyld også lægge alle sætninger og tegninger frem i kronologisk rækkefølge. Så kan man se, hvor kæden virkelig er hoppet af undervejs.
I kan også starte legen med en tegning, som derefter laves til en sætning. Papirtelefonen er en af de aktiviteter til fødselsdag, hvor man selv bestemmer, om den skal foregå på tid.
Det vil blive noget sværere, hvis man maksimalt har et halvt minut til at færdiggøre sin tegning, før den skal gives videre i rækken. Lege til fødselsdag behøver ikke være med vindere eller tabere – sjovt vil det være, hvis ”mand sover i sin seng” på en eller anden måde bliver til ”tyr stanger tyrefægter.”
En af de aktiviteter til fødselsdag, som vil være sjov at deltage i.
Flere sjove idéer til fødselsdagsfesten:
Gæt hvad der er i kufferten
I dette sidste forslag til lege til fødselsdag skal I skiftes til at forklare, hvad I har medbragt i en kuffert. De andre i selskabet skal gætte, hvad kufferten indeholder. Der er bare lige det problem, at kufferten faktisk er helt tom – tilmed må man ikke tale, når man skal forklare sig.
En person i selskabet melder sig som den første til at præsentere indholdet i sin kuffert. Legen er klart sjovest, hvis man går uden for en dør og tænker sig om.
Derefter banker man på og bliver kaldt ind, når man har fundet på tre ting, som kufferten indeholder. Man skal forestille sig, at det er en sælger, der banker på døren. Nu er det bare med at mime og bruge fagter, alt det bedste man har lært.
Man viser f.eks. at man har sko med i sin kuffert. De øvrige deltagere gætter så ved, på godt gammelt dansk, at sige ”du er rejsende i sko.” Gættes der rigtigt, går man videre til den næste ting i kufferten.
Andre sjove ting at medbringe i sin kuffert kunne være: Hat, briller, trusser, guitar, kondomer, bukser, viagra, p-piller, tandpasta, pas, negleklipper, kontaktlinser, støvsugerslange, computermus, telefon fra Nokia, græsslåmaskine, sandpapir, skruetrækker, næsespray, shampoo, vatpinde, rykkerbrev, NemID, trenchcoat, fiskenet osv. osv. osv.
Man kan altså virkelig udfordre selskabet og sig selv, ved at medbringe nogle ting, som en sælger måske ikke lige har med sig rundt hver eneste dag – aktiviteter til fødselsdag med udfordring i.
Når hele indholdet af kufferten er gættet, skal en ny person komme ind med en kuffert fyldt med tre ting at vise frem og sælge. Man kan få et point, hver gang man gætter rigtigt, hvis der skal et element af konkurrence med i legen.
Ellers kan I bare more jer med at komme op at røre jer og mime foran resten af selskabet. Lege til fødselsdag, der vil sørge for masser af underholdning.
Dette var nogle sjove aktiviteter til fødselsdag. Du går garanteret ikke galt i byen, hvis du finder disse lege til fødselsdag frem, næste gang du fylder år. Find mange flere selskabslege her på siden.