Margarita opskrift – få stemningen i vejret med en lækker Margarita drink

Margarita opskrift – få stemningen i vejret med en lækker Margarita drink

Margarita opskrift. Bare synet af en Margarita drink kan få mundvandet til at løbe og arbejdet til at vente. Du kan nyde den på flere forskellige måder.

Lær hvordan du blander den lige efter din smag ved hjælp af denne Margarita opskrift.

Byd gæster og familie på en forfriskende Margarita drink

Der er mange, der hævder, at det var lige præcis dem, der opfandt denne drinkklassiker. Det er et tegn på kvalitet. Verden over optræder Margaritaen på drinkskortet.

Navnet klinger spansk og det er derfor også mest nærliggende at tro, at vi finder drinkens oprindelse et varmt sted. Mexico vil være naturligt, da en Margarita drink indeholder tequila. Find nogle passende glas frem, når du blander denne drink.

Gå i øvrigt også på jagt efter en tequila og cointreau af god kvalitet. Det behøver ikke altid være den der Tequila fra supermarkedet med den røde hat.

Margarita opskrift – sådan frisker du selskabet op

Det er ikke særligt svært at blande en velsmagende Margarita drink. Prøv dig lidt frem for at ramme det perfekte blandingsforhold. Nogle foretrækker den stærk – andre mere mild. Sikkert er det, at den skal serveres iskold.

Ingredienser (til 1 person):

  • 5 cl. tequila
  • 2,5 cl. cointreau
  • 2,5 cl. limesaft
  • Salt
  • Is
  • En skive lime

Sådan gør du:

  • Start med at køre limeskiven rundt på glassets kant og dyp derefter kanten i salt.
  • Imens glasset tørrer, finder du en shaker frem til at blande de øvrige ingredienser i.
  • Put tequila, cointreau, limesaft og is i shakeren og ryst så hele herligheden godt sammen.
  • Pas på, når du hælder blandingen op i glasset, så du ikke ødelægger den fine saltkant. Brug eventuelt en lille si.
  • Servér nu en iskold og opkvikkende Margarita drink.

Se hvordan du gør lige her:

Baggrundsviden om Margaritaen

Som sagt, er der flere bud på, hvor denne populære drink stammer fra. Én af historierne går på, at en danser i Mexico bestilte en drink på en restaurant. Hun var dog allergisk over for alkohol – undtagen tequila. Det fik bartenderen til at være kreativ, da tequila mest var noget man drak som shots med salt og citron til.

På den måde skulle Margaritaen være blevet født – efter danserens navn selvfølgelig. Hvordan cointreau senere blev en del af drinken, melder denne beretning dog ikke noget om.

En anden historie fortæller, at Margarita slet ikke var mexicansk – men derimod tysk. Datteren af den tyske ambassadør i Mexico, Margarita Henkel, besøgte en bar, hvor bartenderen tilfældigvis stod og legede med forskellige blandinger af ingredienser.

På det tidspunkt Margarita trådte ind ad døren, var Margarita-blandingen netop ved at blive afprøvet. Den faldt i ambassadørdatterens smag og derfor fik den navn efter hende.

Du kan tro på hvilken historie, du vil – men sikkert er det, at du kan variere denne drink, så den bliver til en Frozen Margarita. Det gør du ved at blende frosne jordbær og blande dem i. Lav en sukkerkant til din Frozen Margarita i stedet for en kant af salt.

Vi håber, denne Margarita opskrift vil falde i din smag.