Mexican mule opskrift. Hvis du er blevet træt af at drikke tequila som shots, så kan du passende lære at blande en Mexican Mule drink. Det mexicanske muldyr (mule) sparker hårdt, derfor er denne drink én, du kan finde frem, når der skal rigtig gang i løjerne.
Det er et must, at du anskaffer dig en tequila af høj kvalitet, hvis dine gæster skal bydes på den bedst mulige udgave af denne drink. Her får du en Mexican Mule opskrift.
Mexican Mule drink – spark festen i gang
Hvis du kun kender den gængse Sierra-tequila fra supermarkedet, så er du virkelig gået glip af noget. Du ved, den der flaske med den røde sombrero som låg.
Det er ikke så få gode fester rundt omkring, som har fået et pift mexicansk stemning ved at denne lille flaske er fundet frem. Tequila findes dog i et utal af andre varianter. Hvis du besøger en specialbutik, vil du blive overrasket over det store udvalg.
Når du vil i gang med at blande en Mexican Mule skal du bruge en 100% agave tequila blanco. Altså en tequila, som er baseret udelukkende på den blå agaveplante. Dette vil give dine drinks den mest autentiske smag.
Mexican Mule opskrift – sådan skal det muldyr barberes
Du kan lege meget med ingredienserne i din Mexican Mule drink. F.eks. vil Jalapeños skåret i skiver og sat på kanten af glasset give lidt stærkt til ganen sammen med drinken. Du skal også ud at anskaffe dig ginger beer, hvis du vil byde gæster på denne herlige cocktail.
Ingredienser (til 1 person):
- 4,5 cl 100% agave tequila blanco
- 2 cl limejuice
- 1 cl ginger beer
- Jalapeños
Sådan gør du:
- Simpelt – fyld rigeligt med isterninger i et glas.
- Tilsæt limejuice og tequila – dosér tequila alt efter behov.
- Top op med ginger beer.
- Pynt eventuelt med jalapeños eller lime-frugt på kanten af glasset.
Tjek også denne video ud:
Byd på ægte mexicansk stemning med tequila-drinks
Du kan finde andre og mere kendte drinks med tequila her på siden. Hvad med at byde indenfor til mexicansk aften, næste gang du holder fest? Du kan sørge for et drinkkort, som indeholder det bedste indenfor drinks med tequila som den dominerende ingrediens.
Sent på aftenen kan det selvfølgelig være, det alligevel bliver tid til tequila som shots. Hav derfor salt og citroner i skiver parat.
Ellers kan du passende byde på en Tequila Sunrise også. Mange charterferier sydpå ville aldrig have været det samme uden denne drink. Derfor er den naturligvis et must at kunne blande til perfektion, hvis du alligevel har fundet tequilaen frem fra sprutskabet.
Vidste du i øvrigt, at der findes 3 forskellige former for tequila?
100% agave tequila, som du skal bruge til en Mexican Mule drink. Mixto tequila, hvor over minimum halvdelen af indholdet er agave-tequila. Og så findes der også Mezcal-tequila, som er en tequila, der stammer fra andre dele af Mexico end den oprindelige.
En Margarita drink vil dine gæster heller ikke takke nej til, hvis de først er trukket i poncho og sombrero. Forbered jer på en hyggelig og løssluppen aften. Det vil ikke være først gang, at tequila sørger for fest og farver til langt ud på natten.
Vi håber, denne Mexican Mule opskrift vil sørge for velsmagende drinks.