Musik til fest – hvad gør du lige? Du kender det måske alt for godt. Du har pyntet op til fest, købt mad og drikke i rigelige mængder, og har glædet dig i flere dage til at præsentere gæsterne for et veldækket bord og en velassorteret bar …
Men så er der lige det der med festmusik – hvordan bærer man sig dog an med hensyn til musik til fest?
Musik til fest – festmusik kan dele vandene
CD-afspilleren står frit fremme, og det samme gør din samling af CD’er fra de seneste tre årtier. Du glæder dig til at fejre en særlig anledning i festligt lag med god festmusik og glade gæster.
Men efterhånden som drikkevarerne ryger ned, bliver den festlige stemning ødelagt af, at der ved CD-afspilleren udspiller sig en veritabel slåskamp om, hvis musiksmag der skal honoreres.
En CD får allerhøjst lov at blive siddende i afspilleren i 15 sekunder, før den bliver flået ud og erstattet med en ny – da en anden gæst mener, at det er på tide at høre Europe i stedet for Erann DD.
Musik til fest – sørg for den perfekte playlist til aftenen
Hvis du gerne vil slippe for dette scenarie, er der ikke så meget andet at gøre, end at pille CD-afspilleren fra anlægget, og erstatte den med en passwordbeskyttet computer eller iPad. På den måde kan du bygge en playlist i for eksempel iTunes eller Spotify, som passer til hele aftenen, og som ingen behøver at bryde ind i, fordi den naturligt følger aftenens flow.
Dette kræver naturligvis, at du sætter dig ned og planlægger, hvordan playlisten skal se ud. Det er klart, at velkomstdrinken og måltidet ikke skal ledsages af dunkende teknorytmer, og at musikken ikke skal gå over i Tom Waits og Leonard Cohen allerede klokken elleve – i hvert fald ikke, hvis du ønsker en levende og festlig stemning.
Dit musikvalg skal naturligvis passe til såvel dig selv, som til gæsternes smag – samt den stemning, du ønsker at bygge op. Du kan for eksempel vælge lidt blid jazz eller pop til starten af aftenen. Som timerne skrider frem, kan det langsomt gå over i de lidt mere dansable rytmer.
Dette kan være alt fra rock’n’roll til salsa eller latin – afhængigt af din egen og selskabets smag. Hvis du vælger frit fra hylderne, og ikke begrænser dig til en enkelt solist eller det samme band hele vejen igennem, sikrer du også, at der er variation i musikken – til glæde for flest mulige gæster.
Skab den perfekte stemning med den rette festmusik
Med en veltilrettelagt playliste kan du nærmest styre aftenens gang på forhånd. Hvis du har et ønske om, at festen ikke skal afsluttes alt for sent – kan du vælge, at de sidste numre på din playlist er mere afdæmpede og tilbagelænede, så den overordnede stemning bliver derefter. Gæsterne vil da være mere tilbøjelige til at se sig om efter deres jakker og tasker.
Men skal der festes igennem, er det vigtigt, at din playlist holder tempoet. Ud fra hver enkelt sangs varighed, kan du på forhånd planlægge, hvornår der virkelig skal være gang i den.
Du slipper på denne måde for, at de fulde gæster gennemroder din CD-samling – og for, at aftenen bliver et underligt blandet arrangement af afbrudte sange og skænderier om, hvem der kom først med sit musikønske.
Se, det var lige, hvad du kunne bruge før din næste fest.
En velassorteret playlist med musik til fest for hver en smag. Find mange flere festlige tips og tricks her på siden i vores blog.
Der findes virkelig ikke den festlige anledning, hvor vi ikke kan være til hjælp.