Selskabslege for voksne – voksenlege der batter

Selskabslege for voksne – voksenlege der batter

 

I kan finde nogle voksenlege frem, når det er på sin plads, at tage festen til nye højder. Måske passer de bedst ind, når alle har fået en smule drikke? Selskabslege for voksne kan dog også bruges som start på en fest, hvor ikke alle kender hinanden.

Efter lidt leg og aktivitet går snakken meget lystigere.

Selskabslege for voksne – et sikkert hit

Du kan bruge disse voksenlege til at bringe dine gæster tættere på hinanden – også selvom I allerede kender hinanden på forhånd. Det er altid sjovt at lave nye ting sammen.

Til firmafesten er det meget oplagt at finde nogle selskabslege for voksne frem. Der er ingen børn til stede, så der er plads til lidt spændende voksenhygge.

Voksenlege kan blive frække og vovede – men behøver det ikke. Lur selskabet af for at få en fornemmelse for, hvor grænserne går. Der skal jo nødigt være nogen, som bliver forskrækkede over løjerne.

Vi giver dig nogle forslag til selskabslege for voksne, som med garanti vil skabe en god og festlig stemning.

9 forskellige bud på selskabslege for voksne

Sandhed eller konsekvens

Du har garanteret leget sandhed eller konsekvens som ung. Årene, hvor man prøvede sig frem, for at finde sine grænser mht. både det ene og andet. Sandhed eller konsekvens er en af de rigtig gode perfekt voksenlege, da man får noget at vide om de andre i selskabet, som man ellers ikke ville.

Legen går i al sin enkelthed ud på at fortælle sandheden – ellers er der en konsekvens. Den egner sig bedst til et mindre selskab, hvor alle kan høre hinanden.

Man skiftes til at udfordre hinanden med spørgsmål af både den ene og anden karakter. Normalt varer det ikke længe, før der bliver spurgt ind til ting af mere intim karakter. Man kan så vælge at sige sandheden eller tage sin konsekvens.

F.eks. – “Hvornår har du sidst gjort noget ulovligt?”

I kan vælge, at konsekvensen altid skal være den samme eller I kan variere. Man kan f.eks. vælge, at konsekvensen ved ikke at sige sandheden er, at man skal drikke tre shots. Så bliver de stumme hurtigt berusede og kan måske på den måde få tungen på gled.

En konsekvens kan også være at skulle tage en beklædningsgenstand af, hvis ikke man taler sandt. Bestem selv, hvor vovede dine voksenlege skal være. Hvis nogen lyver åbenlyst, koster det naturligvis dobbelt konsekvens.

Find selv på spørgsmål og konsekvenser, som vil gøre denne selskabsleg for voksne til et sikkert hit. Du vil se nogle sider af folk, som du ikke kendte til på forhånd. Legen kan hurtigt blive grænseoverskridende for nogle – så start langsomt ud. På den måde får sarte deltagere ikke et chok og trækker sig ud med det samme.

Selskabslege for voksne er sjovest, når alle kan være med …

Jeg har aldrig – en af de klassiske selskabslege for voksne

Jeg har aldrig er en selskabsleg for voksne i samme genre som sandhed eller konsekvens. Det handler igen om ærlighed eller manglen på samme. Du kan også her få afsløret nogle sider af folk, som du ikke kendte til.

Legen er simpel. I skiftes til at komme med et udsagn, som starter med ”jeg har aldrig …” Eller for grammatikkens skyld måske ”jeg er aldrig …”

F.eks. – ”Jeg har aldrig stjålet noget i en butik.” Alle dem, som rent faktisk har stjålet noget i en butik, skal nu tage en tår af deres øl, drink eller hvad ved jeg. Man kan på den måde kigge rundt og blive meget klogere på de andre i selskabet.

Hvis man synes, at nogle indrømmelser kalder på, at der bliver fortalt en historie bag, kan man også spørge ind til det. I den forbindelse kan der indføres en regel, som går ud på, at alle kan blive afkrævet en uddybende historie én gang i løbet af legen. Derfor er det bare med at gemme denne mulighed, til der virkelig kan komme nogle saftige afsløringer på bordet.

Når det bliver ens tur til at spørge, kan man også vælge at afsløre sig selv. På den måde kan man se, hvor mange andre, der er i samme båd.

Hvis man sover med sokkerne på, kan man sige ”jeg har aldrig sovet med sokker på.” Derefter skal man selvfølgelig selv drikke og kan nu erfare, hvor mange andre i selskabet, der deler denne vane.

Udsagnene bliver gerne mere og mere vovede, som legen skrider frem. Denne er endnu en i rækken af selskabslege for voksne, hvor underholdningsværdien er klart størst, hvis folk tør være ærlige hele vejen igennem.

Rihanna og George Clooney leger jeg har aldrig:

Pege hinanden ud

Voksenlege kan også blive hylende morsomme, når deltagerne afslører deres tanker og fordomme om hinanden. En leg, som vil få disse på banen er pege hinanden ud.

I skiftes til at stille et spørgsmål, som hele selskabet skal tage stilling til.

F.eks. – ”Hvem bruger flest penge på junkfood om måneden?” Herefter peger alle i selskabet på den person, som de hver især mener passer bedst på udsagnet. Det er ikke sikkert, at I nødvendigvis vil komme frem til det korrekte svar, men der vil tegne sig et billede af, hvad folk tænker om hinanden.

Den som flest fingre peger på, skal nu drikke et shot eller lignende. Hvis der er flere, som deler lige mange pegende fingre, kan man passende skåle med hinanden og drikke sammen.

Legen er sjov, da den tydeliggør hvilke fordomme, man kan have om hinanden. Man peger i øvrigt på sig selv, hvis man synes et udsagn lægger op til det.

Der kan komme mange sjove ting på bordet undervejs. Her kommer 10 hurtige forslag til, hvad man kan spørge selskabet om:

  • Hvem tjener flest penge?
  • Hvem stemmer på Enhedslisten?
  • Hvem er i bedst form?
  • Hvem har haft flest seksuelle partnere?
  • Hvem snorker mest?
  • Hvem har fået flest parkeringsbøder?
  • Hvem er bedst til fodbold?
  • Hvem er mest glemsom?
  • Hvem ville du helst dele badeværelse med?
  • Hvem er mest pligtopfyldende?

Legen er sjov, når alle deltagere kender hinanden på forhånd. Den kan dog også sagtens bruges, når ikke alle er tætte bekendte. Man ville i det tilfælde skulle bedømme andre alene ud fra deres udseende – det kan hurtigt blive en interessant og lærerig aften.

Man får i hvert fald rene ord for pengene, når det drejer sig om, hvad andre tænker om én.

Føle/gætte selskabslege for voksenlege

Dette er en voksenleg, som ikke egner sig til de generte og blufærdige. Man kan dog selvfølgelig variere legen, så alle kan være med.

Føle/gætte-leg går ud på, at én fra selskabet skal føle og derefter gætte, hvad han/hun lige har følt på. Legen kan altså varieres på uendeligt mange måder.

Den som skal føle og gætte, får bind for øjnene. Derefter rækkes hænderne frem. Får man et æble eller en banan i hænderne, vil det være en rimelig nem start. Derefter er det jo bare med at sætte sværhedsgraden op.

Det bliver rigtig sjovt, når der er flere muligheder at vælge imellem. Er I et mindre selskab, hvor alle kender hinanden, kan man jo også føle på hinanden.

Giv personen med bind for øjnene tre hænder at føle på – én ad gangen. Bagefter skal der så gættes på, om det var hånd nummer 1, 2 eller 3, der tilhørte f.eks. Maria. Afgør selv hvilke kropsdele, der lægger op til at blive følt på i denne voksenleg.

Og nu vi er ved det med bind for øjnene, kan man også lave det til en smage/gætte-leg. Det vil være nemt nok, når man bliver budt på jordbær eller kakao. Sværere bliver det, når der skal gættes ølmærker eller oste.

Nu har du fået inspiration til, hvordan I kan mærke og smage jer frem som en del af aftenens selskabslege for voksne.

En ondskabsfuld måde at lege føle/gætte på:

Tøjkæde – selskabslege for voksne med et frit sind

Voksenlege kan også være en form for konkurrence. I kan dele selskabet op i hold og finde ud, hvem der kan stå for den længste tøjkæde. Der bør nok være en virkelig attraktiv præmie på spil, så folk lige strækker sig lidt ekstra.

Tøjkæde er en fast del af mange studieture – det behøver dog ikke kun være studerende, som morer sig med denne morsomme leg.

Holdet, der står for at danne den længste tøjkæde på gulvet, vinder dysten. Det gælder altså om at smide så meget af tøjet som muligt – og så gør det jo heller ikke noget, hvis man har mange beklædningsstykker på fra start. Et virkelig langt halstørklæde vil være meget brugbart i den forbindelse.

Det vil nok være en god idé at aftale, at man maksimalt må have et bestemt antal beklædningsstykker på fra start.

Når alle hold har dannet deres tøjkæde, måles der op og vinderholdet kåres. Om der skal tages et vinderfoto, inden tøjet tages på igen, må I helt selv afgøre.

Dette kan blive en af de mere vovede selskabslege for voksne!

Bytte tøj-leg

Nu vi er ved det med tøj og konkurrence, kan man også arrangere en lille bytte-tøj-dyst på tid.

Del jer ind i hold og udnævn en dommer til at styre løjerne. Hvis to hold er passende, nævner dommeren to personer fra hvert hold, som hurtigst muligt skal bytte tøj. Der tælles ned fra 10 og så er det i gang med løjerne.

Man aftaler på forhånd, hvor meget tøj, der skal byttes. Hvis undertøjet også skal have ny ejermand – eller dame – vil man i hvert fald komme hinanden meget nær.

Parret, som er hurtigst til at komme i nye klæder, har vundet dysten og holdet er blevet et point rigere. Der byttes tilbage og vælges to nye par til at dyste på tid.

Det hold, som til sidst har flest point, vinder den samlede sejr og en passende præmie.

Selskabslege for voksne som en dyst på tid …

Kortspil med strip

Du kender garanteret strippoker. Man spiller om at klæde modstanderen af. Det er enkelt nok – jo mere man taber – des mere nøgen bliver man. En af de helt klassiske selskabslege for voksne.

Men hvad nu, hvis man ikke kan finde ud af at spille poker? Skal man så bare få det overstået og smide kludene med samme?

Ikke nødvendigvis. Man kan også spille andre kortspil, som alle kan være med på. Hvad med en omgang stripfisk? Du kender sikkert børnespillet fisk, hvor det gælder om at få stik ved at spørge andre eller lede i bunken på bordet.

Når man kan præsentere et stik i stripfisk, vinder man retten til at pege på en person, som skal smide en beklædningsgenstand. UNO kan spilles på samme måde – stik betyder strip fra en modstander.

Kortspil vil altså være nyttige at finde frem, når det er tid til voksenlege sent på aftenen.

Twister – selskabslege for voksne med smidigheden på plads

Et spil Twister vil også være et af flere gode bud på voksenlege, der vil blive husket efter festen.

En spilleplade med farvede felter rulles ud på gulvet. Herefter afgører en pil på et hjul, hvor hænder og fødder skal placeres. I vil altså få testet jeres smidighed samtidig med, at I vil komme hinanden ved i nogle stillinger, som man normalt ikke mødes i.

Finder I Twister-spillet frem efter en rask omgang tøjkæde eller stripfisk, vil I med garanti lære hinanden endnu bedre at kende.

Et spil Twister med shots:

Mælkekartonen

En leg, der passer rigtig godt til en stor fest, er mælkekartonen. Inden folk kaldes sammen, skal der findes et par ting frem – en saks og en mælkekarton, som er skyllet godt igennem.

Mælkekartonen stilles på gulvet, og nu går det så ud på at samle den op med tænderne eller læberne. Nå ja, så er der også lige den detalje, at man ikke må røre gulvet med andet end fødderne. Man må dog gerne tage skoene af for at komme lidt tættere mod jorden. Når der skal samles op, er det valgfrit, om det foregår i split, spagat eller på hug. Og så er det bare med at holde balancen.

Efter alle har været igennem, vil nogen være stolte, fordi de lige klarede det – andre vil være ærgerlige, fordi de lige manglede 5 cm. Uanset hvad tages saksen frem, og legen gøres lidt sværere. Så klipper man kartonen over på midten og stiller den på gulvet igen.

Nu begynder det at blive sjovt. Alle dem, der kunne nå den før og følte sig sikre, ved godt, at det bliver svært nu. Pludselig føler de sig ikke så sikre længere.

Bagefter tager du saksen frem igen, og klipper af helt oppe hvor kartonen bøjer, og stiller så toppen på gulvet. Alle der klarede anden runde skal nu prøve igen.

Til sidst vil man kunne kåre en vinder. Hvis det skal være endnu sværere, kan man bede de sidste om at stå på ét ben imens de gør forsøget. Måske kan der passende kåres flere vindere.

Voksenlege kan altså også træne din smidighed …

Det er bare med at finde disse selskabslege for voksne frem til en passende begivenhed. Du kan også overveje at udfordre de små grå med en quiz til festen. Få meget mere festlig inspiration her på siden.