Singapore Sling opskrift. Hvis du har tid og lyst til at blande en drink med masser af ingredienser, så er en Singapore Sling drink lige sagen. Ikke færre end 9 forskellige ingredienser skal du have i brug, hvis du vil ramme den helt rette variant.
Denne Singapore Sling opskrift byder faktisk også på en hel del C-vitaminer. Hvem sagde, at det behøvede være usundt at more sig med en drink eller to?
Singapore Sling drink – byd på mange smagsoplevelser på én gang
En Singapore Sling drink er ikke en hverdagsdrink, forstået på den måde, at den kræver en hel del ingredienser at bakse sammen.
Jägermeister er en af de alkoholiske ingredienser og den er faktisk interessant i sig selv, da den er fremstillet på basis af hele 56 forskellige urter, krydderier, blomster, rødder og frugter. Måske også af den grund, er en Jägermeister utrolig populær over hele verden.
I en Singapore Sling drink skal du dog også jonglere med både gin- kirsebærlikør- og Cointreau-flasker. Vælg de fineste mærker ud, når du byder dine gæster på denne lækre drink.
Singapore Sling opskrift
Når du skal have så stort et antal af ingredienser i brug, siger det sig selv, at du måske ikke lige rammer plet i første forsøg. Nogle vil altid lige foretrække lidt mere af det ene fremfor det andet. Sådan er det garanteret også, når du går i gang med at finpudse din Singapore Sling drink.
Ingredienser (til 1 person):
- 4 cl Finsbury Dry Gin
- 3 cl Cointreau
- ½ cl Rose’s Sugar Cane
- ½ cl Jägermeister
- 3 cl citronsaft
- 1½ cl kirsebærlikør
- 1 cl Dom Benectine likør
- 4 cl danskvand
- 1 kirsebær
- Isterninger
Sådan gør du:
- Anvend en shaker. Start med at fylde isterninger i.
- Tilsæt de øvrige ingredienser, undtagen danskvand, og ryst så godt sammen.
- Brug en si til at få indholdet over i eksempelvis et vinglas.
- Top op med danskvand.
- Pynt med et sugerør og kirsebær.
- Så kan dén Singapore Sling serveres.
Jamie Oliver vil også lege med:
Lidt historie bagom Singapore Sling drinken
Imens du står og mikser en Singapore Sling sammen i godt selskab, kan du passende byde på lidt baggrundsviden.
Det behøves ikke uddybes nærmere, hvor i verden denne drink stammer fra. Hvad du derimod kan fortælle om, er, at der på Raffles Hotels Long Bar i Singapore hver dag langes over 500 Singapore Slings over disken. De serveres gerne med en skål jordnødder ved siden af, så man samtidig får lidt fast føde indenbords.
At tage til Singapore uden at aflægge denne legendariske bar et visit, vil svare til at tage til Rom uden at besøge Colosseum.
Opskriften på en Singapore Sling er stort set den samme som i 1915, hvor den blev drukket meget af de kvindelige gæster. På den tid var det ikke kutyme at kvinder drak alkohol offentligt. En Singapore Sling skjuler de alkoholiske ingredienser udadtil, da drinken kan forveksles med en frugtdrik eller te.
I dag er der ingen, der behøver skjule deres indtag af denne dejlige drink.
Vi håber, denne Singapore Sling opskrift vil danne grobund for mange hyggelige timer.