Studenterhue regler - få styr på dem alle

Studenterhue regler – få styr på dem alle

 

Få styr på de gældende studenterhue regler

Inden længe er byer over hele Danmark udsmykket med smukke studenter og studenterhuer. Derfor giver vi dig her et overblik over de studenterhue regler, som gør sig gældende.

Bliver du student til sommer? Så kan du godt glæde dig. Tiden som student er fantastisk uanset, hvilken farve din hue har – eller hvad der kommer til at stå i den for evigt som sidste karakter.

Tiden med studenterhuen på er noget helt særligt. Du har sikkert hørt om de mange sjove studenterhue regler, som følger med, når den flotte hue bliver presset ned over hovedet på dig.

Har du ikke helt styr på dem?

Så giver vi dig her et overblik over alle de studenterhue regler, som findes derude.

Held og uheld – de uskrevne studenterhue regler:

  • Bær ikke huen før du har bestået din sidste eksamen. Det bringer uheld, hvis reglen brydes og du vil muligvis ikke bestå din sidste eksamen.
  • Venner og klassekammerater skal skriver hilsener og autografer i studenterhuens puld, når den sidste eksamen er overstået. Dette vil bringe held.
  • Studentens bedste venner og veninder skal give et bidaftryk i studenterhuens skygge. Dette bringer også held og lykke for fremtiden.

Regler du helt sikkert skal have styr på til studenterugen:

Dem med drikkevarerne:

  • Den student med det største hattemål skal give en kasse øl til klassen.
  • Den student med det mindste hattemål skal give en kasse øl til klassen.
  • Den student med det højeste karaktergennemsnit skal give en kasse øl til klassen.
  • Den student med det laveste karaktergennemsnit skal give en kasse øl til klassen.
  • Hvis studenten har drukket en kasse øl indenfor 24 timer må studenterhuen få en ølkapsel som kvast.
  • Hvis studenten har drukket en kasse øl indenfor 24 timer skal studenterhuen have en firkant i svedbåndet.
  • Hvis studenten ser en solopgang efter at have drukket en kasse øl, skal studenterhuen have et hus i svedbåndet.

De lidt “mindre sjove” studenterhue regler:

  • Hvis studenten kommer til at tisse i bukserne, skal studenterhuen bruges som ølkrus.
  • Hvis studenten kaster op, skal studenterhuen have et hak i skyggen.
  • Hvis studenten skal til udpumpning, skal studenterhuens skygge klippes af.

Studenterhueregler som omhandler “sex og kærlighed”:

  • Hvis studenten har kysset en person, som ikke har haft et forhold til studenten tidligere, skal studenterhuen have en firkant i svedbåndet.
  • Ved siden af den sidste eksamenskarakter, i midten af studenterhuens puld, skrives navnet på studentens “evigt udkårne”.
  • Frække aftaler, med folk fra studenterfesterne, skal skrives på indersiden af studenterhuens svedbånd.
  • Hvis studentens kæreste slår op, skal metalknapperne på studenterhuens sider tages af.
  • Hvis studenten får mere end fem telefonnumre på én aften, skal studenterhuens hvide yderbetræk vendes, så korset sidder i nakken.
  • Hvis studenten kysser en person af samme køn, skal studenterhuens kors vendes omvendt.
  • Hvis studenten scorer en person af samme køn, skal studenterhuens kors tages helt af.
  • Hvis studenten har sex med huen på, skal der klippes et lyn i studenterhuens svedbånd.
  • Hvis studenten har scoret en af sine lærere, skal studenterhuens hvide yderbetræk fjernes.
  • Hilsner fra beundrere skal skrives på studenterhuens læderkant.
  • Hvis studenten scorer en sygeplejerske eller læge, ved udpumpning eller i forbindelse med skade på anden vis, skal studenterhuens hagerem rives af.
  • Hvis kæresten har studentens studenterhue på, skal der klippes et hjerte i huens svedbånd.

Diverse studenterhue regler

  • Hvis studenten hopper i havet, en havn eller en sø, kun iført huen, skal der klippes et bølgetegn i studenterhuens svedbånd.
  • Efter hver fest, der har varet indtil solopgang, skal der lavet et hak i studenterhuens svedbånd.
  • Studentens sidste eksamenskarakter skal skrives i midten af studenterhuens puld.
  • Studenter, som har fået under 02 til en eksamen, skal benytte studenterhuens hagerem.
  • Hvis studenten har været vågen 24 timer i træk, skal studenterhuen vendes omvendt, så skyggen sidder i nakken.
  • Hvis studenten har fået 12, til sin sidste eksamen, skal studenten løbe efter vognen indtil det første stop.

Så er der styr på reglerne

Nu er du helt klar til at få huen på – eller du har i hvert fald styr på studenterhue reglerne. Når den sidste eksamen så er overstået, vil du opleve en fantastisk tid med hue på – hver dag – mange dage i træk. Du vil også opleve, at mange ønsker dig tillykke.

Nogen vil måske også mene, at nu er det vist da på tide, at den hue bliver taget af igen. Men efter 2-3 lange år på en ungdomsuddannelse, må man godt vise sig frem – så behold bare huen på lidt endnu.

Har du styr på alle huernes farver? Hvis ikke, så kan du få det fulde overblik her