Tequila Sunrise drink – se solen stå op ved hjælp af denne Tequila Sunrise opskrift

Tequila Sunrise drink – se solen stå op ved hjælp af denne Tequila Sunrise opskrift

 

Tequila Sunrise opskrift. En Tequila Sunrise drink er, som navnet antyder, en perfekt drink at nyde imens man ser solen stå op en tidlig sommermorgen.

Den er også fantastisk at kurere tømmermænd med en hård søndag på sofaen. Lær at blande din egen med denne Tequila Sunrise opskrift.

Servér en Tequila Sunrise drink og se solen danse foran jer

Drinken Tequila Sunrise har faktisk næsten 100 år på bagen – så det siger sig selv, at der er blevet eksperimenteret noget med blandingen igennem årene. Vi giver dig her vores bedste bud på en super velsmagende udgave.

Det er en visuelt flot drink, når du formår at give den det helt rette solopgangslook. Overrask dine trætte venner til sommerfesten ved at bære et fad med forfriskende Tequila Sunrises ud, når solen er lige ved bryde igennem tidligt om morgenen.

Eller frisk minderne om sommerens lys og varme op en kold vinterdag, hvor man må nøjes med at drømme sig væk. En Tequila Sunrise passer på drinkkortet ved mange lejligheder.

Tequila Sunrise opskrift – sådan får du solen til at stå flot op

Mange har sikkert nydt én eller flere Tequila Sunrises på en strandbar et sted under åben himmel sydpå. De danske barer og diskoteker har den dog også ofte med på deres udvalg af drinks. Lær at blande din egen udgave her.

Ingredienser (1 person):

  • 3 cl. tequila
  • Appelsinjuice
  • Grenadine
  • Isterninger

Sådan gør du:

  • Fyld isterninger i et højt glas, så der er plads til den flotte farveeffekt.
  • Kom 3 cl. tequila i glasset og fyld derefter appelsinjuice i til cirka 3 cm fra kanten.
  • Tilsæt nu forsigtigt den røde Grenadine ned langs kanten af glasset. Gøres det på den rigtige måde, vil farverne ikke blive blandet, men give den eftertragtede fornemmelse af en tropisk solopgang.
  • Servér for dine forventningsfulde gæster.

2 friske fyre viser dig her, hvordan du mixer en lækker Tequila Sunrise:

Sådan så Tequila Sunrise dagens lys

Der findes faktisk ikke ét enkelt historisk korrekt bud på, hvordan denne flotte og lækre drink blev opfundet. Amerikanerne holder på, at det var hos dem, det skete. Mexicanerne er af en anden opfattelse.

I 1927 var der spiritusforbud i USA. Derfor måtte dem, der havde lyst og råd til at nyde alkohol, finde på alternative måder. Man kunne for eksempel tage en tur til sit resort i Mexico og eksperimentere alt det man ville med blanding af drinks.

Det var naturligvis mest rige mennesker forundt at kunne tage udenlands for at nyde alkohol. Tequila Sunrise drinks skulle være blevet nydt sådan et sted i den årrække. Om det så var amerikanere eller mexicanere, der rent faktisk stod for opfindelsen, fortaber sig lidt i alkoholens tåger.

Måske opstod Tequila Sunrise drinken på et hotel i Arizona langt senere – ingen kan længere huske detaljerne præcist.

Hvis du er mere til solnedgange fremfor solopgange, kan du lave din Tequila Sunrise drink om til en Tequila Sunset. Erstat Grenadine med Rom eller blåbær-brandy og du vil få en mere dunkel soleffekt.

Nu kan du bidrage til at se pinsesolen danse, eller bare lidt sommerlig nostalgi en blæsende efterårsdag med denne Tequila Sunrise opskrift.