Skal du til fastelavnsfest, halloween, oktoberfest eller en hvilken som helst anden temafest? Uanset hvilken form for udklædningstøj du har brug for, får du her en masse flotte, frække, sjove og dramatiske bud på både gør-det-selv kostumer og komplette færdigkøbte løsninger.
Klik dig rundt i vores univers af idéer og inspiration og bliv klar til næste udklædningsfest.
Hvilket udklædningstøj skal du vælge?
Først og fremmest afgør temaet delvist, hvad du skal vælge. Til oktoberfest eller tyrolerfesten i den lokale sportsforening giver udklædningen næsten sig selv, og det er svært at komme uden om, at skulle ud og investere i noget udstyr, hvis du skal opnå det helt rette look her.
I vores artikel om tyrolertøj finder du dog både bud på, hvor du kan købe og leje udklædningstøj.
De uhyggelige og skræmmende kostumer egner sig bedst til halloween, hvor man hylder de døde, mens de skøre, sjove og farverige kostumer egner sig bedre til fastelavn og karneval. Du kan finde mere inspiration til fastelavnsfestens kostumer her!
Er du derimod inviteret til temafest, skal du selvsagt holde dig til temaet, hvad end det er “Den røde løber”, hvor man skal ligne en kendt, eller om det er 80er fest.
I artiklen Billige kostumer finder du et afsnit om, hvordan du arbejder ud fra at komme til at ligne en kendt, ligesom vi også har en artikel, der hedder 80er udklædning, hvor du finder inspiration til alt fra tøj til makeup.
Med mindre du bevidst vil møde op, som et andet køn end det du er, kan dette også være med til at indskrænke mulighederne. Skal du fremstå sexet som kvinde, er det svært at komme uden om catwoman kostumet, mens den mystiske cowboy aldrig går af mode blandt mændene.
Udklædningstøj for grupper
Er I en stor gruppe, der skal af sted sammen, og gerne vil have et fælles tema, kan hertil nævnes som sjove eksmpler;
Find Holger: Alle klæder sig ud som karaktererne i bogen Find Holger – FÅ INSPIRATION HER – men kun én af jer forsøger virkelig at efterligne Holger.
Frugt: Alle klæder sig ud som forskellige frugter
Blandet slik: Hver især klæder sig ud som ens eget yndlingsslik
Superhelte: Hvor mange er I, og hvilken gruppe af tv-helte passer på det antal? – Batman og Robin eller Ninja Turtles?
Forslag til lynhurtig udklædning i sidste øjeblik
Landmand: Et par arbejdsbukser, en skjorte og en par træsko, er ikke svære at støve op. Tilsæt eventuel lidt halm eller hø i træskoene og find en greb, der kan få dig til at ligne en vaskeægte bonderøv.
Indianer: Et indianerkostume kræver kun en fjer i håret, lidt ansigtsmaling, en lærredssæk med huller til armene som enten kjole eller skjorte – afhængig af køn – og et bælte om taljen.
Hippie: Så er det frem med hippie bukserne med blomster på og vide ben. Der skal laves batik trøjer, sættes blomster i håret, brysterne skal hænge frit i T-shirten og halskæden med peace-tegnet skal rundt om halsen. De såkaldte “Jesus sandaler” skal også luftes denne dag.
Stewardesse: Mørkeblå eller sort, stram nederdel med et par sorte nylonstrømper indenunder. Dertil en hvid, stram skjorte, et ensfarvet tørklæde bundet om halsen, og et par sorte lukkede hælsko på fødderne.
Bager: Ifør dig et par løse, hvide bukser, en hvid t-shirt, en hvid jakke, et par hvide træsko, en hvid bagerhat og et forklæde. Pep så looket op med lidt mel i ansigtet, og så er du klar til at bage kager og brød til hele festen. Den klassiske bager har desuden et rødt tørklæde bundet om halsen, og skal du sætte prikken over i´et kan du medbringe et par baguettes.
Mekaniker: Hop i en kedeldragt med oliepletter, et par sikkerhedsko, en kasket, put lidt olie i ansigtet og stop en tot twist i lommen. Har du en lille oliekande, kan den også være med til at fuldende looket.
Hawaii kvinde: På med et Hula skørt, blomsterkrans i håret, kokosnødder på brysterne eller en top. Tag et par flip flops på fødderne
Hawaii mand: På med bermudashorts, en Hawaii skjorte, blomsterkrans om halsen og et par flip flops på fødderne. Mangler du kulør, kan man bruge madkulør for at understrege det sydlandske look.
Kostumer af lagner: Billigere og hurtigere bliver det simpelthen ikke. Find masser af inspiration til udklædningstøj lavet af lagner i vores artikel Billige kostumer.
Alternativt kan du søge på brugte kostumer på Den Blå Avis
Lav selv udklædningstøj:
Rigtig god fornøjelse!