Bryllupssang. Når to mennesker smedes sammen i Hymens lænker, er det oplagt at hylde kærligheden med et par melodiøse sætninger. Fest og sange hører nemlig sammen – især når der er kærlighed involveret.
Men hvordan skriver man gode sange til den store dag? Festsange til bryllup – læs mere her!
Bryllupssang – Tillykke til brudeparret
Hvis du skal til bryllup, så kan det være, at du har lyst til at skrive en bryllupssang til det smukke brudepar. Nogle mennesker duer slet ikke til dét med store ord, mens nogle foretrækker at holde en tale. Andre skriver en sang til brudeparret for at sige tillykke med dagen og med kærligheden.
Hvis du har lyst til at høre til sidstnævnte kategori, kan du måske have brug for et par fif til at komme godt i gang – så kan du roligt læse videre!
Toastmasteren bestemmer
For hvordan griber man processen an? Først og fremmest skal man overveje, hvem man skriver sangen til. Nogle brudepar frabeder sig udtrykkeligt sange og/eller taler til deres fest, og dette skal selvfølgelig respekteres.
Er du inviteret til et ‘sangfrit’ bryllup, er der altså ikke noget at gøre. Men til langt de fleste bryllupper er det almindeligt, at der dukker adskillige sange og taler op under middagen.
Du skal blot huske at melde dit indslag til toastmasteren, inden selskabet går til bords og du skal vente med at dele sangen ud, til du er blevet præsenteret af toastmasteren og har fået grønt lys.
Det er nemlig meget vigtigt, at toastmasteren får lov til at styre rækkefølgen af de forskellige indslag, samt de tidspunkter de præsenteres på. Dels skal det times med serveringen af bryllupsmiddagens forskellige retter, og dels skal det passe med, at visse traditioner overholdes.
For eksempel er der en bestemt talerække, der gælder til bryllupper, og som regel kommer eventuelle sange først efter, at denne er overstået. Sidst, men ikke mindst, skal toastmasteren også sørge for, at brudeparret når at danse brudevals inden midnat, så det er noget af et regnestykke at få både middag og underholdning gennemført til tiden.
Bryllupssang – Temaer
Med hensyn til at overveje, hvem sangen skal skrives til og om, er det dels vigtigt at tænke på brudeparret, men også på deres gæster. Derfor skal man overveje sit publikum nøje, inden man går i detaljer med pinlige eller intime detaljer om det lykkelige, nygifte par.
Handlingen i en bryllupssang
Men hvad skal sangen så handle om? Brudeparrets fælles liv og fremtid skal selvfølgelig have en central rolle, men afhængigt af hvem af brudeparrets to parter, du kender bedst, kan du også lade sangen handle om vedkommendes personlighed samt den del af personens fortid, der ligger før brudeparrets første møde.
På den måde bliver sangen både en lykønskning og en slags livsberetning.
Det er almindeligt, at både taler og sange til bryllupper handler om, hvordan brudeparret komplementerer hinanden, samt om deres respektive karaktertræk og oplevelser.
Omdrejningspunktet for en bryllupssang er selvfølgelig også at ønske parret held og lykke med fremtiden som ægtefolk. Sange til bryllupper er som regel holdt i en let og morsom stil. Hvis man har mere dybsindige, seriøse og personlige ting på hjerte, kan det være en god idé at holde en tale i stedet.
Vil du have mere inspiration til sangskrivningens ædle kunst, så læs mere på disse undersider:
- Festsange til bryllup er ikke alt – man kan også få brug for en god sang til for eksempel en fødselsdag eller en konfirmation. Få flere idéer her: Personlig fødselsdagssang? Skriv din egen festsang! og her: Konfirmationssange med stil: Lav din egen konfirmationssang
- Hvad skal en god fest med sange egentlig indeholde? Hvad skal sangene handle om, og hvordan laver man en flot sangskjuler? Læs mere her: Mangler du sjove fest og sange? Lær at skrive festsange til bryllup og her: Lav en kreativ og personlig sangskjuler til dine sangtekster
- Find nok en bryllupssang her