Bordpynt til fødselsdag. Fødselsdagen står for døren, stedet er valgt og gæsterne er inviteret. Nu mangler du bare prikket over i’et for at gøre festen helt gennemført – bordpynten.
Bordpynt er vigtig, fordi den giver det første indtryk og skaber den generelle stemning for hele festen. Så inden du går i gang med bordpynt til din fødselsdag er det en god idé at overveje, hvad det er for en fest, du ønsker at holde.
Pæn og elegant bordpynt til fødselsdag
Hvis du har gjort meget ud af maden med f.eks. 3 retters menu og catering, og forventer at dine gæster dukker op i deres stiveste pus, så er det også vigtigt, at din bordpynt er stilfuld og skaber den rette stemning af luksus. Vælg et farvetema og hold dig til det. Det kan være to primære farver og en eller to sekundære farver indenfor samme spektrum.
- En bordløber centrerer opmærksomheden på bordet og er således en god måde at skabe et harmonisk bord. Bordløberen kan være af stof, papir, eller silkebånd i forskellige bredder og farver. Den klassiske bordløber løber på langs af bordet, men man kan også lægge flere løbere på tværs, således at der er to opdækninger pr. løber på hver side af bordet.
- Et spejl som bordpynt kan være rigtig dekorativt og stilfuldt. Sæt 2-3 spindelvævs- eller bloklys på et enkelt og firkantet spejl og læg så forskellig pynt omkring lysene, f.eks. rosenblade, små skaller eller sten.
- Bordpynt i skål er en anden dekorativ idé til bordpynt til fødselsdag. Det kan være enten glas- eller porcelænsskåle, som du fylder med ca. 2/3 dele vand. Derpå lægges så blomsterhoveder eller flydelys.
Konkret inspiration til fødselsdagsbordet
Sjov og festlig bordpynt til fødselsdag
Er du mere til sjov og ballade, fest og farver og en uhøjtidelig stemning, kan du med fordel pynte op med guirlander, serpentiner, balloner og masser af flag.
Det er stadig en god idé, at holde det nogenlunde sobert hvad angår farver, for det skal ikke skal blive alt for forvirrende. Men tilføj gerne små festlige og humoristiske indslag.
Det kan være bordbomber, konfetti eller lys i sjove former. Du kan også inddrage personlige elementer som f.eks. billeder af fødselaren eller gæsterne.
- Pynt på flaskerne. Pift dine vinflasker op med sjove billeder af fødselaren. Læg flaskerne i blød i sæbevand, så de originale etiketter kan tages af. Print de ønskede billeder ud på almindeligt papir og klæb dem på flaskerne. Bind evt. en serpentin på flaskens hals.
- Sjove foto-bordkort. I stedet for bordkort med navn kan du lave bordkort med billeder af gæsterne. Billederne kan manipuleres i et fotoprogram, eller du kan bruge en af de mange muligheder på nettet, hvor man kan sætte ansigter ind i en anden krop, f.eks. en kendt person eller en tegneseriefigur.
- Dekorative engangskameraer. Hvis du gerne vil have ekstra sjove billeder fra din fest, kan du købe nogle engangskameraer at stille på bordet. Kameraerne kan pyntes med f.eks. glimmer, og du kan skrive en lille seddel på bagsiden, hvor der står: ”Tag tre sjove billeder, som du ikke tror andre har taget før dig”.
Særlig pynt til den runde fødselsdag
Pynt til fødselsdag børn
Børnefødselsdage er noget helt særligt. Det er stadig ikke forbundet med en vis ærgrelse at blive ældre, når man stadig er barn – tværtimod faktisk. Det er derfor af største vigtighed, at fødselsdagsbordet bliver pyntet op til den helt store guldmedalje.
Bordpynt computer
Du kan finde masser af brugbar bordpynt på nettet – blot ved nogle hurtige søgninger rundt. Der er ingen grund til at lave alt arbejdet fra bunden, hvis tiden er lige knap nok.
Bordpynt fødselsdag 50 år
En 50 års fødselsdag er noget ganske særligt. Der skal pyntes op i den helt store stil, når det halve århundrede rundes. Det kan du med fordel tænke ind, når det drejer sig om bordpynt også.
Lige meget om fødselsdagen skal være afslappet eller super festlig er det vigtigt, at den bordpynt, du vælger, repræsenterer fødselaren.
Vær kreativ og ikke bange for at tænke anderledes. Så får du en bordpynt til fødselsdag, der er mindeværdig og forhåbentlig en fest, der er ligeså.