Bordpynt til barnedåb - inspiration og idéer

Bordpynt til barnedåb – inspiration og idéer

 

Bordpynt til barnedåb. Den lille ny skal døbes og det skal naturligvis fejres. Til festen skal der pyntes op men med hvad? Hvis du ikke selv er kreativ og har mod på at lave bordpynt til barnedåb, kan man finde mange søde ting på nettet.

Men det kan også være sjovt at lave nogle af tingene selv, og det bliver selvfølgelig langt mere personligt. Har du større børn, vil de sikkert synes, det er sjovt at hjælpe til med at lave bordpynt – det kan være en fælles familieopgave, som I hygger jer med sammen.

Bordpynt til barnedåb – de mest populære emner

  • Rangler
  • Sutter
  • Storke
  • Bamser
  • Barnevogne
  • Elefanter
  • Dåbskjole
  • Babyfødder
  • Vugger

Her er der forslag lige til at tage i brug

Gode idéer til bordpynt til barnedåb

  • Billeder af den lille kan spredes ud over bordet, evt. klæbet på farvet karton. En anden idé kan være at printe billerne ud på lidt tyndere papir og klæbe dem på små fyrfadsstager.
  • Konfetti kan fås i alle mulige former, farver og materialer specielt lavet til barnedåb. Der findes både sutter, hjerter, badeænder, bamser og meget mere i pastelfarver eller specielle lyserøde og lyseblå nuancer.
  • Servietter fås også specielt egnet til barnedåb med mange søde motiver. Man kan også vælge enkle ensfarvede servietter, som kan foldes som små bluser eller storke.
  • Fyrfadsstager kan dekoreres med billeder af den lille eller som motiver skåret ud i filt eller karton. Man kan også bruge relief-liners, som fås i de fleste hobbybutikker, til at tegne motiver direkte på stagerne.
  • Fodaftryk og håndaftryk kan klippes ud og strøes over bordet eller klæbes på glas, fyrfadsstager eller bordkort. En anden sød idé er at lave rigtige aftryk med fingermaling. Hvis man bruger papirsduge, kan man dekorere dem jævnt med håndaftryk eller fodaftryk – eller man kan lave en bordløber i midten af bordet med aftryk.
  • Balloner er festlige og børn elsker dem, så hvis der er mange børn med til festen er balloner et oplagt valg. Man kan få en del forskellige balloner specielt til barnedåb, eller man kan dekorere dem selv, f.eks. med barnets navn. Relief-liner, som tidligere nævnt, er geniale til de fleste overflader.
  • Barnets navn kan klippes ud i filt, karton eller glimmerpapir eller males/tegnes på balloner eller bordløber.
  • Blomster er altid dekorative. Det behøver ikke at være store overdådige buketter – små enkle markblomster i små vaser er rigtigt søde som bordpynt til barnedåb
  • Bordkort kan dekoreres med flere af ovenstående elementer, eller man kan vælge et alternativ til det klassiske kort og skrive gæsternes navn på sutter, træbrikker eller små sko.
  • Kage kan dekoreres med barnets navn og datoen – eller endda et billede af barnet.

En lektion i servietfoldning til barnedåben

Hjemmelavet pynt til barnedåb

Skal det være original, skal det være hjemmelavet – så simpelt er det. Sæt nogle timer af til at lave en bordpynt, der bare er en fryd for øjet. Den investerede tid vil glæde dig, hver gang du kaster et blik på billederne fra den store dag fremover.

Bordløber barnedåb

En flot bordløber kan skabe en effekt som ingen dug kan matche. Du kan finde masser af inspiration til, hvad der vil passe perfekt ind til jeres barnedåbsfest.

Bordpynt barnedåb ideer

Der er intet rigtigt og forkert, når det skal besluttes, hvordan en barnedåb skal fejres. Det kan gøres traditionelt, med alt hvad dertil hører – eller man kan gå en mere utraditionel og original vej. Valget er dit.

Når der holdes barnedåb er det ofte et stort arrangement med mange gæster. Når både venner og familie fra alle sider inviteres, løber antallet af gæster hurtigt op.

Derfor er det også vigtigt at have et budget, der både tager hensyn til tid og økonomi, når der skal vælges bordpynt til barnedåb. Er pengepungen ikke på sit tykkeste niveau, kan man spare en del ved at lave mange af tingene selv.

Men det kan tage lang tid, hvis der kommer mange gæster. Derfor kan det være en god idé at gøre op med sig selv, hvor man har mest at give af; tid eller penge – og så planlægge sin bordpynt til barnedåb ud fra det.

Find meget mere festlig inspiration her på siden.