50 års fødselsdag med et twist

50 års fødselsdag med et twist

 

50 års fødselsdag er fejringen af et halvt århundrede og det skal markeres med en fest.

Er du typen, der gerne vil bevare de traditionelle runde fødselsdage, men bare mangler et twist, så det bliver lidt anerledes end de andre år, så læs om et alletiders forslag til 50 års fødselsdag her.

Tænker du, at du kun vil samle de nærmeste på din store dag og lave en udflugt, så er her også forslag til det.

Traditionel 50 års fødselsdag med et twist

I det du fylder 50 år, har du været igennem et par årtier og det skal udnyttes til den traditionelle 50 års fødselsdag med twist. Du skal en tur i tænkeboks, for nu skal du tænke dit liv igennem og frembringe sansemæssige minder fra tiden, der er gået.

Alle de minder skal integreres i din 50 års fødselsdag. Du kan se et eksempel på et forløb til en fødselsdag og derudfra kan du selv organisere og planlægge din aften.

Aftenens forløb:

Gæsterne ankommer kl. 18.00 og skåler i en velkomstdrink. Velkomstdrinken er det første alkohol du indtog i dit liv eller blev stang beruset af første gang. Fx hvidvin, vodka drinks, øl m.v.

Du præsenterer drinken for gæsterne og fortæller ultra kort, hvorfor de får netop den drink. Under velkomstdrinken bliver der spillet musik fra dengang du drak alkohol første gang. Højest sandsynligt musik fra din teenage-tid.

Kl. 18.30 går i tilbords. Du har dækket bordet, som det var dækket, da du blev student eller udlært. Forretten som i skal have, skal være den samme som den du fik til din studenterfest. Under forretten spilles der musik fra de studentertid. Når forretten er spist kan der forekomme indslag fra gæsterne.

Kl. ca 19.30 serveres hovedretten. Maden du serverer skal have relation til din 30 års fødselsdag. Musikken ændre stilen og spiller nu melodier fra dengang du var 30. Underholdning eller andre indslag fra gæsterne kan forekomme efter første gang hovedret og igen efter hovedretten.

Kl. ca 21.30 kommer desserten på bordet. Der skal du vælge den dessert du fik, da du fyldte 40 år. Hertil skifter musikken og spilles sange fra dengang.

Kl. ca 22.30 ankommer bandet og baren åbnes. Bandet skal lige præcis være det du synes er godt. Bed eventuelt bandet om nogle dage før, at de gerne må lave et mix af sange fra de sidste 50 år, som de spiller først. Derefter fortsætter de med dine ønsker. I baren skal de servere de alkoholiske drinks og øl, som du igennem tiden har haft eller stadig har som favoritter. Husk det første alkohol du drak dig fuld i første gang.

Server kaffen, som du synes passer med tiden. Natmaden serveres, når du synes.

Hver gang en ny ret skal præsenteres, rejser du dig op og fortæller om, hvorfor i skal det mad, som i nu skal og at musikken tager jer tilbage til dengang. Det er sjovt og du kommer virkelig i centrum.

Du kan også vise billeder fra de tider, som du taler om. Det kan også være en god ide, hvis du laver små indslag og lege til festen, som du særligt husker tilbage på.

Udflugt på din 50 års fødselsdag

Overvejer du at arrangere en udflugtsdag sammen med din nærmeste familie, men ikke helt ved, hvad der er af muligheder. Se disse forslag:

Udflugt for voksne

Whisky; Inviter på en udflugt til et destilleri og se hvordan man fremstiller whisky og smag på varene samtidig med. Det er selvfølgelig et must, at du selv kan lide whisky.
Øl; Lidt det samme som ovenstående ide. Du inviterer til et bryghus, hvor i oplever, hvordan øllen produceres og smages.
Kaffe; Tag på et kaffekursus sammen.
Koncert eller teatertur; Kommer dit yndlings band til byen eller er der premiere på en god teaterforestilling, så lad det være din fødselsdagsfest.

Udflugt for både børn og voksne

Ballonflyvetur; Inviter familien med en tur i en luftballon og se det hele fra oven. Lad familien synge en fødselsdagssang til dig fra skyerne.

Flødebollekursus; Du kan også fejre din 50 års fødselsdag ved at indbyde til et flødebollekursus. Lad en professionel flødebolle-bager lære jer, hvordan i bikser de dejlige chokoladeboller sammen.

Ansigtsmaling; Tag et kursus sammen i ansigtsmaling. Det er også rigtig sjovt for børn.

Zoologisk have; Tag hele familien med i zoologisk have. Oplev dyrene sammen og få en skøn dag i den friske luft. Reserver et bord på restauranten i parken eller have tag en stor hjemmelavede picnickurv med.

Ree park; I Ree park på Djursland er der overnatningsmuligheder på Savannen blandt giraffer og næsehorn. Det kunne også være en alletiders måde at fejre sin 50 års fødselsdag på og så er det sjovt at vågne op til dyrenes lyde.

Weekendtur; Kroophold, hvor i bliver forkælet med lækker mad, vin, dans, overnatning og en morgenmadsbuffet.

Mulighederne er mange og det er kun dig, der bestemmer, hvordan du vil fejres.

Få flere ideer til fødselsdag: