Festlig dansemusik - lej en jukeboks

Festlig dansemusik – lej en jukeboks

 

Er du på udkig efter festlig dansemusik, men orker du ikke at skulle gøre plads til trommesættet og guitarforstærkeren? Så lej en jukeboks og gør det hele meget nemmere!
Tryk den af til et svedigt rocknummer fra D:A:D, lad dansegulvet gløde til den seneste topscorer på radioens hitliste eller lad dig forføre af en blød Elvis-ballade. Hvis du ikke er så meget til at høre andre synge, men hellere selv vil gribe mikrofonen, er der også råd for dét. Lej en jukeboks kan nemlig klare det hele og mere til!

Jukebokse emmer af nostalgi og danseglæde, og de er stensikre pletskud til enhver fest. En jukeboks kan have mange forskellige udformninger, så uanset om du er til oldschool-versionen med et strejf af 50’er-retro eller til en mere strømlinet, moderne udgave, burde du kunne få din lyst styret. Bare forhør dig hos udlejeren – de har helt sikkert lige dét, du går og sukker efter.

Lej en jukeboks

En standardmodel inden for jukebokse indeholder som regel mellem 1.500 og 1.800 musiknumre, så der skulle være rig mulighed for at få danset skosålerne tynde med en jukeboks som gæst til dit næste festlige arrangement!

Dansemusik i elektronisk udgave – Lej en jukeboks

Måske har du ikke plads til en konventionel jukeboks i festlokalet, men derfor behøver du ikke tage til takke med det støvede konfirmationsanlæg eller de afdankede PC-højtalere. Mange udlejere tilbyder nemlig elektroniske jukebokse, der kun fylder en brøkdel af, hvad en standard-jukeboks gør.

Ud over det handy format, der blandt andet gør det let at hente og aflevere jukeboksen selv, har en elektronisk jukeboks en række andre åbenlyse fordele:

  • Den har ofte en touchscreen, der er let at betjene.
  • Den forsyner dig og dine gæster med uafbrudt dansemusik hele natten, eftersom der ikke er pause mellem numrene som på en almindelig, gammeldags jukeboks.
  • Den leveres som regel med en fjernbetjening, hvormed man kan kontrollere blandt andet volumen og starte/stoppe musikken.
  • Den kan placeres næsten hvor som helst, i modsætning til en almindelig jukeboks, der ofte kræver meget gulvplads.
  • Meget mere end bare en jukeboks

Måske er du på udkig efter andet og mere end en jukeboks? Pep festen op med musik ad libitum – og få noget ekstra med i købet! Mange jukeboks-udlejere tilbyder udlejning af særlige jukebokse, der også fungerer som karaoke-anlæg – og så er feststemningen med garanti sikret.

Hvis du helst vil nyde din egen og dine gæsters sprøde stemmer hele natten, og dermed er til den rene karaoke-version frem for jukeboks-udgaven, så kan udlejeren helt sikkert også hjælpe dig med dét.

Ønsker du at give festen et ekstra pift, så tilbyder rigtig mange udlejere forskellige pakkeløsninger, hvor du kan leje både musik, lysshow, spillemaskiner eller lignende. Eller måske står du og skal bruge en popcornmaskine, en slushice-maskine eller et fadølsanlæg?

Det er ikke til at sige, hvad der kan gøre netop din fest til noget helt særligt. Men mulighederne for festlig underholdning er uendelige, så lad dig ikke bremse af konventionerne!

Her har vi samlet en lang række entertainere, der har specialiseret sig i at løfte alle slags fester til helt nye højder. Skal du holde konfirmation, bryllup, julefrokost, vejfest eller noget helt femte, og er du på udkig efter noget ekstraordinært til festprogrammet – så udfyld formularen her på siden og få tilsendt skræddersyede tilbud på festmusik eller anden underholdning til dit næste festlige arrangement.