Festtaler - Hold en perfekt tale til fest

Festtaler – Hold en perfekt tale til fest

På denne side finder du gode råd til at holde en tale til fest. Hvis du endnu ikke har læst guiden om at skrive festtaler, skal du klikke her.

Der findes mange lejligheder, hvor gode festtaler hører sig til – f.eks. fødselsdag, bryllup og jubilæum. Når du banker på glasset og vil præsentere talen bedst muligt, er der elementer, der er vigtige at tage højde for.

En god festtaler er velforberedt

Her på siden vil du få et overblik over disse centrale elementer. Du vil lære, hvordan du holder en god tale til fest.

Hav overblik over gæsterne og hold vandpause

For det første er det vigtigt, at man inden sin tale sikrer sig, at alle sidder til bords og at der er stille i lokalet. En god festtaler husker i øvrigt at holde pauser i løbet af sin tale.

At tale til fest er en kunstart. Ved at holde pauser i sine festtaler, giver man sig selv muligheden for lige at skabe et overblik og samle sig, så man kan tænke fremad. Dette er især nyttigt, hvis man er nervøs. Hvis man synes, det føles akavet at holde pauser, kan man vælge at lave små naturlige stop i stedet – f.eks. for at drikke lidt vand.

Pauserne vil altid føles længere for den, der holder talen, end dem der hører på. Man kan inddele sin tale i afsnit og markere afsnittene med en pause på 2-3 sekunder.

En festtaler med hænderne op af lommen

For det andet er det en god idé at have noget i hænderne. Man kan have sit glas, talen på papir, en kuglepen eller noget andet, der vil virke naturligt. Fordelen ved at holde hænderne beskæftiget med noget er, at man dermed kan holde fokus på talen.

Hvis ikke hænderne er beskæftiget med noget, vil vi tit flytte fokus fra talen til, hvor hænderne skal være. Ofte bruger vi hænderne til at understrege vores budskaber. Det vil derfor se forkert ud, hvis man står med begge hænder i lommen under talen.

Bevar roen når du skal være festtaler

Rolighed

Det er vigtigt at virke afslappet under talen – men det skal dog lige påpeges, at man ikke skal virke for afslappet. Folk kan i værste fald opfatte en som useriøs, hvis man står og retter på tøjet eller klør sig i nakken, mens man taler til forsamlingen. Det er derfor en balancegang mellem at være afslappet og lige lovlig afslappet …

Afslappet tempo

I forbindelse med det at virke afslappet, er det også vigtigt at tænke på tempoet i talen. Selvom man er nervøs, er det vigtigt, at man ikke skynder sig gennem talen.

Det gælder om at holde et tempo som i en almindelig samtale – hvilket kan understøttes med de føromtalte pauser. Når man holder tale er det vigtigt, at man sikrer sig, at alle kan høre, hvad man siger. Man kan f.eks. starte ud med at spørge, om alle kan høre, hvad man siger.

Hvis man undervejs bliver afbrudt af en, der råber, at man skal tale højere, skal man ikke føle sig forstyrret. Derimod bør man tage det som et udtryk for, at folk faktisk synes man er interessant, og gerne vil høre, hvad man siger.

Lad folk grine af

Hvis man har valgt at inddrage små vittigheder eller sjove fortællinger om festens hovedperson, er det vigtigt, at man lader folk grine færdigt, inden man fortsætter talen. Ellers kan man risikere, at folk ikke får sammenhængen med, og talen kan komme til at miste sit budskab.

Øjenkontakt

Undervejs i talen er det vigtigt, ikke blot at have øjenkontakt med den, talen primært er rettet til, men også at man ser ud over gæsterne. Dette vil betyde, at gæsterne føler sig inddraget. Hvis man i sin tale har valgt at tale om andre personer end hovedpersonen, f.eks. om hovedpersonens børn, søskende eller andet, bør man rette blikket mod de(n) omtalte.

Som afslutning bør en festtaler bede gæsterne rejse sig og skåle for hovedpersonen – det er den eneste korrekte afslutning på en tale til fest!

Hvis du ikke er den store taler, kan det være en god idé at droppe talen og i stedet hyre en standup-komiker til at underholde hele selskabet. Det gode ved standup-komikere er, at de er vant til at improvisere – og du kan som regel få lov til at sende informationer til dem om festens hovedperson.

Du kan booke nogle rigtig gode af slagsen og finde god