Musikquiz – Fantastisk indslag til din fest!

Hvis du mangler inspiration og idéer til, hvordan du kan gøre din fest endnu mere uforglemmelig, skal du læse med her. Du får forslag til nogle festlige indslag, der med garanti vil sørge for god stemning. Du kan altid stå for et godt grin med et forrygende indslag til fest og farver.
Det er næsten lige meget, hvilken type socialt arrangement, du står foran at skulle arrangere. Det vil altid gøre oplevelsen endnu mere minderig, hvis du på forhånd har planlagt nogle spændende indslag til fest.
Festlige indslag kan være mange forskellige ting. Man kan både blive siddende på sin stol og more sig med et spil. Det kan også være, man skal op at røre sig som en del af aktiviteten. Om du mest er til det stillesiddende eller aktive er underordnet – du finder forslag til festlige indslag for enhver smag lige her.
Det vil næsten altid være på sin plads med nogle spil som festlige indslag. Beer Pong kombinerer konkurrence, præcision og øldrikning – hvad mere behøver man? Du skal bruge bordtennisbolde, et langt bord og plastikkrus – foruden masser af øl naturligvis. Sæt lige mange plastickrus op i hver ende af bordet. Man kan for lethedens skyld stille dem ved siden af hinanden, så de danner en trekant. Fyld herefter krusene halvt op med øl.
Nu deler I to hold med lige mange deltagere på hver. Det gælder om at ramme plet med en bordtennisbold, så den bliver liggende nede i et af krusene i den anden ende af bordet. Man kan vælge, at man skal kaste bordtennisbolden ned i bordet først, så den derfra hopper op i et af krusene – eller man kan forsøge at ramme lige ned i kruset. Holdene står altså i hver sin ende. Når en deltager rammer plet ned i et krus, skal det andet hold afgøre, hvem af dem, der skal bunde kruset med øl. Derefter fjernes det og den næste bold kastes.
Holdet, der først får ryddet alle krus fra modstanderholdet væk, har vundet spillet. Straffen til det tabende hold kan passende være at skulle bunde en hel øl eller en række shots. Så er underholdningen ligesom sikret med et fortræffeligt indslag til fest.
Beer Pong på et meget højt niveau:
Et indslag til fest i den lumre, men absolut særdeles sjove afdeling. Det er nok bedst, hvis det anvendes som en del af et voksenarrangement. I forbindelse med en agurkestafet kommer dine gæster tættere på hinanden i mere end én forstand. Gæsterne deles i to hold, der danner to rækker ved siden af hinanden.
Den første person i rækken placerer en agurk mellem sine lår, hvorefter vedkommende løber ned i den anden ende af lokalet/græsplænen/vejen og dér runder en kegle eller lignende. Derpå løber personen tilbage til sine holdkammerater og afleverer agurken til den næste – uden at nogen af dem bruger hænderne vel at mærke. Sådan fortsætter man til alle i rækken har løbet en tur med agurken. Det hold, der har de hurtigste agurkeluftere, vinder.
Alternativt kunne andre idéer til festlige indslag som dette være, at deltagerne placerer bolde, appelsiner eller balloner mellem knæene. Her kan man evt. bruge hænderne, når stafetten skal gives videre.
Tjek også disse gamle lege ud.
Hvem af dine gæster har mest styr på de hotteste slogans? Deltagerne i dette sjove festlige indslag skal gætte, hvilket firma eller produkt, der hører til hvilket slogan. Der gives ikke svarmuligheder. Quizzen kan laves som en alle-mod-alle-konkurrence, eller deltagerne kan opdeles i hold. Nogle af disse slogans har nogle år på bagen, så der vil være udfordring selv for kendere.
Eksempler på slogans (firma eller produkt i parentes):
Tjek også disse festlige indslag ud:
Find flere festlige indslag på Youtube.
En lille detalje ved borddækningen kan gøre en stor forskel og sætte godt gang i festen. Der lægges små sedler ved alle gæsternes pladser, f.eks. under tallerkenen eller inden i bordkortet.
På sedlerne står en anvisning til hver person, som skal følges under middagen eller måske under hele festen.
På sedlerne kan der stå:
Et af de sjoveste indslag til fest er, når opgaverne laves som en dominoeffekt. F.eks. kan der på en seddel stå: “Hver gang din sidemand drikker af sit glas, råber du ‘bingo’, så højt du kan.” På en anden seddel står der så: “Når du hører én sige ‘bingo’, rejser du dig op og råber ‘banko’ af dine lungers fulde kraft.” På en tredje seddel står der: “Hver gang du hører nogen råbe ‘banko’, springer du op på din stol.” Og så videre – hele bordet rundt.
Opgaverne kan tilmed være praktiske, så værten får lidt mere tid med sine gæster:
Festlige indslag kan sagtens være meget kreative og praktiske i deres udformning.
Dette var nogle indslag til fest, som du kan bruge ved mange lejligheder. Læs også vores artikel om lege til festen. Det står dig frit for, om du vil lave lidt om på nogle af aktiviteterne for at tilpasse dem netop dit selskab.