I en kælder sort som kul
allerdybest nede,var
et prægtigt musehul
og en muserede.
Skønt de levede lidt småt,havde musene det godt,de
gik rundt og snasked’og
blev aldrig vasket.
Seksten søde børn, der var. Nej, hvor var de spændte,thi
i dag hos musefar
var der bal i vente.
Hver en lille mus var glad,Og til tidsfordriv på rad
sad de midt i salen,bed
sig selv i halen.
Nu en grankvist blev sat op,musemor holdt talen,derpå
gik det hop i hop
rundt i gildesalen.
Så kom julemaden ind:
sildeben og pølseskind,tællelys og kager,lutter
gode sager.
Fire musefrøkner små
julemaden bragte,ostepinde ovenpå,nå da,hvor
det smagte!
men den allermindste mus,tænk engang, det lille pus,tålte ikke smavsen,den
fik ondt i mavsen.
Nu på ny i ring man for,alle peb af glæde,selv
den tykke musemor
så man dansen træde.
Men da morgenstunden kom,tænk, var hele salen tom,for
til sidst kom katten
åd dem alle atten.
