Denne sjove sang til bryllup om vejrlig og kærlighed vil helt sikkert sprede smil og varme på bryllupsdagen.
Melodi: Der bor en bager
På bryllupsdagen vi sender lige
et barometer, der alt kan sige
om ægteskabet og gi’ besked,.
om det går op, eller det går ned.
Når [Brudgommens navn] så på de piger hulde,
så blev det aldrig til mer’ end kulde
men da på [Brudens navn] han havde kig’t
slog vejret om på foranderligt.
Hos [Brudens navn] mødte han blikke ømme
de blev i hjertet til varme strømme
han blev forelsket og ganske fra’en,
hun virked’ på ham som en orkan.
Og mens de sad i hinandens arme,
steg barometeret op på varme
Som ægtepar de nu sidder her,
nu skal de følges i alt slags vejr.
Hvis morgenkys bli’r til smæk med porten
står barometeret vist på torden
og dersom [Brudens navn] sku’ brænde stegen,
så ender dagen måske med regn.
Men prøv, hvis himlen ved morgengryet
sku’ være kedeligt overskyet
at jage skyerne helt på flugt,
så inden aften der vises smukt.
Dog af og til må en sky formørke,
for ellers bli’r der en rædsom tørke
men med hinanden da overbær’,
at ej det bli’r til ustadigt vejr.
I to vil bygge en yndig rede,
og det kan ske, at der bliver hede.
Men skuer [Brudgommens navn] en dag en ble,
så står han midt i den kolde sne.
Tillykke da med den tid, der kommer,
gid den må bringe Jer godt med sommer
så livet for Jer bli’r lyst og rart
og barometeret oftest klart.