Melodi: Den sømand han må lide …
Nu har vi spist og drukket
og vi skal snart fra bordet gå,
de fleste har nok sukket:
Mon vi endnu kan stå!
Men før vi går fra bordet,
og før vi takker af,
så vil vi altså lige
ordet gerne ta’.
Mærk først på jeres vomme,
om alt i dem på plads nu er.
Om jeres glas er tomme,
I også efterser.
Hvis der er plet på dugen,
l nok den skjule bør,
lidt stille og gesvindt,
som l derhjemme gør.
Og damen ved jer side,
l også pænt må rejse op,
og hvis hun skulle glide,
l finder nok en strop.
Til kvinderne vi siger:
Pas godt på disse mænd,
de bruges skal igen-
måske først siden hen.
En blyant har l fået,
men hvad skal den nu bruges til?
Hvis l ej har forstået,
så skal vi sige det:
At skrive på et balkort
dertil er den bestemt!
Og vi er sikre på,
l klarer det så nemt.
Men tak for mad at sige
var meningen med visen her.
Nu mangler vi blot lige –
det gælder alle her:
En skål for vore værter,
med tak for indtil nu!
Og mon så ikke vores
glas vi tømme sku’!
