At lave et indslag til andres eller din egen fest er næsten altid et hit, især hvis det er en selskabsleg som et eventyr. Laver du indslaget, hvor selskabslegen er et eventyr, giver du samtidig mulighed for at lade gæsterne arrangere sig i indslaget.
Lady Rose selskabsleg eventyr
Kender du eventyret om Lady Rose og den unge smukke cowboy? Hvis ikke, så kan du finde manuskriptet til det.
Denne selskabsleg er formet som et eventyr, hvor du giver flere af gæsterne mulighed for aktivt at deltage i legen. Eventyret består af 5 akt, hvor rollerne fordeles på 9 aktive tale roller og 5-10 stumme biroller. Eventyret udspiller sig ved, at hver rolle har én replik, de skal huske på, gennem hele stykket. Hele stykket er skrevet sammen som et eventyr, hvor rollerne interagerer hver gang deres rolle bliver nævnt i stykket.
Det er en sjov lille selskabsleg, hvor eventyret giver anledning til at involvere gæsterne og er afhængig af at de husker deres replikker og falder på de rigtige tidspunkter. Det kan hurtigt gå hen og blive en sjov og selskabelig fest, da den også vil kunne være omdrejningspunkt for resten af aften.
Hvis du vil give eventyret en smule mere indlevelse, kan du lade “skuespillerne” klæde sig ud og tilføje lidt flere bevægelserne til deres rolle.
Det kan må kræve lidt indøvelse af replikkerne inden det store show, men uanset hvad, så skal det nok gå hen og blive sjovt.
Lav din egen selskabsleg eventyr
Hvis du gerne vil bruge et eventyr som en selskabsleg, så kan du sætte dig ned og skrive et lille eventyr, hvor de digter forskellige roller, hvor gæsterne har mulighed for at spille de forskellige roller.
Det selvskrevne eventyr kan være en nyfortolkning af nogle af de mere kendte eventyr som f.eks. Den lille Rødhætte, De tre små grise, Guldlok eller Hans og Grethe. De kendte historier kan have et eller flere små twist gennem historien, hvor der sker noget uventet i forhold til, eventyret som vi kender den.
Den onde Rødhætte – selskabsleg eventyr
For at hjælpe dig lidt på vej med, hvordan eventyret Den lille Rødhætte kan omskrives til en selskabsleg, så får du her et forkortet eksempel.
Vi kender historien som… Der var en gang en lille pige (find en person som spiller Rødhætte), hvis mor havde givet hende en rød hætte, som hun skulle have på, når hun gik i skoven, så hun altid kunne blive set (lad også moderen få en rolle).
Men den lille pige (Rødhætte) var ikke hvilken som helst lille pige. Hun var en ond lille heks, som stjal slik fra de mindre børn, og som trampede på deres sandslotte på stranden (lad et eksempel på dette udspille sig i stykket). Derfor havde pigens mor besluttet, at hendes datter skulle bo ved sin bedstemor et par dage, for at få nogle bedre manérer og et skud på opdragelsen.
Den lille piges mor, bad sin datter om at drage mod bedstemorens hus med en kuffert med alle hendes ting. Den lille pige drog afsted mod bedstemorens hus gennem den dystre skov. Et stykke inde i skoven hørte hun lyde bag sig. Hun vendte sig og råbte “HVEM HELVEDE ER DER? SÅ KOM DOG FREM!”, bag et træ kom der en dreng til syne (lad en gæst spille drengen). Drengen sagde “Hej, jeg hedder xx”, mens den lille pige svarede “Og hvad skal jeg bruge det til?”
Lad selv fantasien fortsætte denne historie, med Den onde Rødhætte og hendes færd mod bedstemorens hus. Beslut dig for, om drengen skal overtage ulvens rolle som skurken, eller om Rødhætte i virkeligheden er skurken i din version. Lad under hele fortællingen de forskellige roller, gøre de ting der bliver læst op af historien.
De klassiske eventyr
Er du ikke så kreativ, så kan du bruge de klassiske eventyr så som igen, Hans og Grethe, den rigtige version af Den lille Rødhætte eller Guldlok. Der findes dog også nogle andre skrevne eventyr som egner sig til brug som selskabsleg.
Det vigtigste du skal huske på, når du vil lave en selskabsleg som et eventyr er, at det skal passe til dine gæster. Det vil sige, at hvis eventyret bør indeholde 15 roller, og der kun er 10 gæster til festen, vil det kunne ske at nogle skal spille flere roller. Det kan derfor være svært at få historien til at hænge sammen.
Samtidig er det meningen, at det skal bruges som underholdning, derfor bør eventyret ikke blive for langt, og det skal vigtigst af alt være underholdende. For at få glæde af det længst muligt, kan du overveje at få nogle til at filme jeres optræden, så det kan genopleves flere gange.
Hvis du laver en selskabsleg til et eventyr, kan det bruges til både voksen og børne fest, hvor du selvfølgelig tilpasser eventyret efter gæsterne.
Rigtig god fornøjelse med planlægningen og projekt – selskabsleg eventyr. Vi håber en dag at kunne finde dit eventyr på YouTube.