Tom Collins opskrift – lær hvordan du blander en lækker Tom Collins drink

Tom Collins opskrift – lær hvordan du blander en lækker Tom Collins drink

Tom Collins opskrift. På barer rundt om i verden, skal du bare spørge efter en herre ved navn Tom Collins – så burde du få serveret en Tom Collins drink.

Men hvordan nu, hvis du selv vil lære at blande én? Jo, læs med her – for vi giver dig en Tom Collins opskrift.

Tom Collins drink – en fætter til den traditionelle Gin og Tonic

Hvis du er en stor tilhænger af Gin og Tonics men mangler lidt variation, kan du forsøge dig med en Tom Collins drink. Ginen går igen i begge drinks, men i en Tom Collins bydes der derudover på lidt flere smagsoplevelser end bare tonic.

Du skal nemlig både i gang med at lege med flormelis og danskvand, hvis du vil prøve denne drink af. En Tom Collins er både sød og sur på samme tid – takket være samspillet mellem citron og flormelis.

Du kan også eksperimentere med både hyldeblomstdrik, cocktailbær eller krydderier som vanilje, kanel og ingefær for at gøre denne drink endnu mere spændende.

Tom Collins opskrift – sådan gør du, når denne herre bliver efterspurgt

Det er ikke en drink, man bliver budt på hver dag og derfor absolut en måde at udvide sit sortiment på. Folk kan som regel godt lide at smage noget nyt. Præsentér eventuelt din Tom Collins som en naturlig videreudvikling af den gængse Gin og Tonic.

Ingredienser (til 1 person):

  • 5 cl gin
  • Citronsaft fra en halv citron
  • 1 tsk. flormelis
  • Danskvand
  • Citronskal
  • Is

Sådan gør du:

  • Hæld gin i et egnet glas.
  • Tilsæt så citronsaft.
  • Nu er det tid til flormelis og omrøring.
  • Fyld glasset med is.
  • Fyld til kanten med danskvand.
  • Pynt med en citronskal.
  • Servér nu.

Se også med her – så ved du, hvad du gør, når Tom Collins efterspørges:

Dengang man spurgte efter Tom Collins for første gang

Vi skal helt tilbage til 1876 for at finde de første nedskrevne ord om denne forfriskende drink. I bogen ”The Bartenders Guide” beskrives det, hvordan man bar sig ad med at markedsføre denne nye drink. Det startede lidt som en joke, men efterhånden hang det fast.

Man fik simpelthen folk til at gå ind på en bar og spørge efter Tom Collins. Vidste bartenderen besked, fik man straks drinken serveret. Ellers måtte man forklare ham, hvordan man blandede dette nye skud på stammen. Hvorfor navnet lige blev Tom Collins, melder historien ikke noget om. Det er sikkert en af de tilfældigheder, som bare kom til at hænge ved.

Hvis du synes danskvand er lidt kedeligt at bruge i en drink, kan du prøve med lemon-sodavand i stedet. Det vil give klart mere bid og smag til din drink, men selvfølgelig bevæge dig væk fra den originale Tom Collins Drink.

Det er også helt i orden at eksperimentere med krydderier, som man ellers ikke bruger i drinks normalt. Vanilje, kanel eller ingefær vil på hver sin måde peppe din Tom Collins op med smagsvarianter, man ikke støder på hver dag.

Nu kan du brillere til næste fest med denne Tom Collins opskrift.