Book en tryllekunstner til din næste fest - sørg for ekstra underholdning

Book en tryllekunstner til din næste fest – sørg for ekstra underholdning

Book en tryllekunstner, hvis du vil sørge for ekstra krydderi til din næste fest! En tryllekunstner kan levere unik og sjov underholdning, der vil begejstre både store og små.

Det er derfor oplagt, at I booker én af slagsen til at underholde. Der findes tryllekunstnere til en lang række forskellige former for arrangementer. Det er lige fra dem, der kan holde børnenes koncentration fanget – til dem, der kan imponere selv de mest skeptiske voksne med deres kunstner. 

Book en tryllekunstner

Når du gerne vil booke en tryllekunstner, kan der være en lang række spørgsmål, som du gerne vil have svar på. Det er for eksempel, hvad det koster, hvor du finder en god tryllekunstner, og hvad du kan forvente af arrangementet.

Så meget koster en tryllekunster

Noget af det vigtigste at vide, når du skal booke en tryllekunstner er, hvor meget det kommer til at koste dig. Hvis du tror, at det er meget dyrt, vil det typisk kunne afholde dig fra, at du overhovedet får booket en.

Priserne på tryllekunstnere varierer selvfølgelig fra person til person. Nogle tager lave priser – andre høje. Det kommer ofte an på, hvor meget erfaring folk har, hvad de kan tage for deres underholdning.

Derudover afhænger prisen på en tryllekunstner også af, hvor mange mennesker de skal optræde for, og hvor lang tid de skal optræde. Der er også nogle tryllekunstnere, der kræver, at du betaler for eventuel transport, hvis de skal køre langt.

I gennemsnit kan du regne med at skulle betale:

  • 2000-5000 kroner for en børnefødselsdag eller en lignende mindre begivenhed
  • 4000-12.000 kroner for en stor fest som en rund fødselsdag, et bryllup eller en konfirmation
  • 5000-40.000 kroner for en firmafest

Du kan da også lære at trylle en smule selv, så du kan imponere til festen.

Sådan finder du en god tryllekunstner

Når du gerne vil have en tryllekunstner til at komme og optræde, er det nemmest at søge på nettet. Alle tryllekunstnere har i dag en hjemmeside, hvor du kan se, hvilke numre de kan optræde med – og hvor meget de tager for det.

En anden mulighed er, at du henvender dig til et eventbureau. Der er mange, der har en eller flere tryllekunstnere tilknyttet, så du kan finde én gennem dem. Når du ser på et eventbureaus hjemmeside, kan det være med til at give dig en mere samlet opfattelse af, hvilke former for tryllekunstnere der findes.

Det kan du forvente af en tryllekunstner

Det er meget forskelligt, hvad en tryllekunstner kan. Det er derfor vigtigt, at du sætter dig ind i, hvordan den enkelte tryllekunstners performance er, inden du booker vedkommende.

Nogle tryllekunstnere har specialiseret sig i at lave shows til børn. Der ligger fokus på at trylle kaniner og duer frem og tilbage og lave ballondyr. Det er noget, der vil tryllebinde de mindste, men for de voksne skal der måske lidt mere til, for at de virkelig bliver fascinerede. Det kan for eksempel være: tankelæsning, at trylle bh’en af nogen eller avancerede korttricks.

Mange tryllekunstnere er ikke bare god til at trylle: de er også nogle gode stand up-komikere. Med deres fantastiske trylleri og sjove jokes er de dermed med til at sætte gang i en hvilken som helst fest.

Vi håber, du nu er mere afklaret i forhold til at booke en tryllekunstner til din næste fest.

Find yderligere festlig inspiration her på siden.