Quiz til fest – sådan sørger du for god underholdning

Quiz til fest – sådan sørger du for god underholdning

 

Der er mange måder at lave en god quiz til fest på. Det kommer helt an på lejligheden, hvad sådan en quiz kan indeholde af spørgsmål. Vi giver dig inspiration til, hvordan du kan gribe det an i forskellige situationer.

Stå for udfordringer med en quiz til fest

En vellykket quiz til fest udfordrer gæsterne samtidig med, at den sørger for et par gode grin undervejs. Det kommer helt an på anledningen, hvad sådan en quiz kan handle om. Drejer det sig om et sølvbryllup, vil spørgsmålene sikkert være rettet mod aftenens hovedpersoner. De vil handle om, hvad man har oplevet af stort og småt gennem et langt liv sammen.

Laver du en quiz til fest som en del af underholdningen til en firmajulefrokost, kan spørgsmålene passende handle om året, der snart er gået på arbejdspladsen. Man kan skifte mellem sjove og drillende spørgsmål om kollegaerne og konkrete spørgsmål om firmaets drift.

Der skal være noget for enhver smag. Læs med her og bliv klogere på, hvordan du laver en super quiz til fest.

Quiz til fødselsdagsfesten

Du kan gribe det an på flere måder, hvis du vil lave quiz til en fødselsdagsfest.

Én måde at gøre det på, vil være at udfordre dagens fødselar foran hele selskabet. Det kan være, at han/hun har særlige interesser, som man kan spørge ind til.

Quiz om hobbyer

Fodboldentusiasten får mulighed for at få 13 rigtige i en quiz om sin store hobby. Spørgsmålene har tre svarmuligheder.

F.eks. Hvornår vandt Danmark EM? 1 – 1990. X – 1992. 2 – 1994.

Find selv på både svære og nemme spørgsmål. Bagefter har du udtalelser og måske en præmie parat.

10 rigtige: Du fik bevist, at du er en sand ekspert, når det kommer til fodboldsporten. Dog bør dog arbejde lidt med dine spidskompetencer for at nå helt til tops en anden gang.

Det kommer altså an på fødselarens interesser, hvad quizzen kan handle om. Du kan finde på spørgsmål om alt mellem himmel og jord – tv-serier, historie, bøger, kager, politik, året der er gået, biler, musik osv.

Du kan dog også finde færdiglavede quizzer på nettet, hvis du vil tage den nemme vej.

Quiz om gæsterne

Du kan drille og være årsag til sved på panden, ved at lave en quiz til fest om de deltagende gæster. Læg op til quizzen ved at gøre opmærksom på, at I nu alle skal have svar på, hvor meget fødselaren egentlig ved om sin familie og venner.

F.eks. Hvilket firma har Onkel Jørgen aktier i? 1 – Novo Nordisk. X – Matas. 2 – McDonalds.

Bland igen sjove og svære spørgsmål. Hav passende udtalelser parat:

6 rigtige: Det tyder på, at der er vigtige ting, der er gået i glemmebogen. Du kan rette op på det, ved at invitere til fest eller hygge noget oftere.

Quiz om fødselaren

Den helt personlige quiz til fødselsdagsfesten vil indeholde spørgsmål om hovedpersonen selv. Quizzen kan passende hedde ”Hvor meget ved du egentlig om dig selv?”

Tag andre personer tæt på fødselaren med på råd for at forberede denne lumske quiz. Spørg om noget, som måske ikke længere står helt klart.

F.eks. Hvad hed din første børnehave? 1 – Mariehønen. X – Sommerfuglen. 2 – Engmosen.

Eller: Hvad fik du i karakter i mundtlig engelsk på gymnasiet? 1 – 7. X – 8. 2 – 9.

Det er altid sjovt at genopfriske gamle dage, når endnu et år er gået og vi alle er blevet lidt ældre. Det er også en spændende proces at udtænke spørgsmål, som vil sikre god underholdning til fest og hygge.

Quiz til firmafesten

Du kan forberede en quiz til fest på firmaet uanset anledningen. De største fester vil dog nok være sommerafslutning eller julefrokost.

Quiz til julefrokost

Slå på glasset og byd på quiz inden folk har fået alt for meget snaps indenfor vesten. Forbered et passende antal spørgsmål, som alle har mulighed for at svare på. Del kuglepenne og sedler til at skrive svar ned på ud.

Når svarene er samlet ind, er det tid til at tælle point sammen. Der er selvfølgelig fine præmier og al mulig hæder og ære til de tre bedst placerede.

Du kan spørge ind til begivenheder på firmaet i årets løb eller bare almen viden.

F.eks. Hvornår startede Ole sin ansættelse hos os? 1. april, 15. april eller 1. maj?

Eller: Hvor mange printere findes der indenfor firmaets fire vægge? 10, 12 eller 16?

Quiz til sommerfest

Del festdeltagerne ind i hold og lad dem derefter samarbejde om at komme med deres bud på svar. Du kan passende udfordre dine kollegaer i mange forskellige kategorier, nu hvor de er flere om arbejdet.

En udfordrende quiz på bred almen viden, før man går på sommerferie, vil være et ekstra krydderi til festlighederne.

Del spørgsmålene ind i kategorier – sport, politik, dyr, biler, geografi, kendte, musik, teater, gastronomi, teknologi osv. Lav en bred quiz, hvor alle deltagere på et eller andet tidspunkt får muligheden for at brillere indenfor et kendt område.

Vinderholdet slipper måske for at gøre rent og vaske op. Der vil altså være rigeligt at kæmpe for.

  • Find spørgsmål i mange kategorier

Lav din egen Kahoot-quiz – quiz til fest

Du behøver slet ikke bekymre dig om papir og blyanter, når der skal svares på dine spørgsmål. Næsten alle ejer en smartphone i dag. Du kan lave din quiz til fest igennem Kahoot.

Bed alle gæster om at finde deres telefoner frem og gå ind at oprette en bruger. Herefter vil de kunne finde din quiz og begynde at svare på spørgsmål om alt mellem himmel og jord.

Når man har færdiggjort sine besvarelser, bliver pointene talt op af Kahoot. Du skal altså ikke bruge tid på at regne dig frem til, hvem der har gjort sig fortjent til 1. 2. og 3. præmien.

På Kahoot kan du i øvrigt finde uendeligt mange quizzer lavet af andre brugere. Det er altså et meget brugbart værktøj, når du skal designe din egen quiz til fest.

Tjek også denne guide ud:

Quiz til fest – bryllup

Du kan lave en interessant og underholdende quiz – lige meget hvilket bryllup, det drejer sig om. Til sølvbrylluppet vil man have mange flere år at finde inspiration til sine spørgsmål i, end hvis det er en quiz til parret, der lige er blevet gift.

Under alle omstændigheder er det en begivenhed, der lægger op til at finde ud af, hvor meget de to parter ved om hinanden.

Quiz til det nygifte par

Venner og familie vil sikkert ligge inde med viden, som kan bruges ved denne lejlighed. Lav en quiz hvor du udfordrer brud og gom på deres viden om hinanden. Det kan være spørgsmål om alt mellem himmel og jord – ting som den anden part måske ikke er blevet indviet i. Der må gerne drilles lidt på denne mærkedag.

Spørgsmål til gom: Hvad er din bruds yndlingsdrink? Rom & Cola, Gin & Tonic eller Sex on the Beach?

Spørgsmål til brud: Hvor mange parkeringsbøder har din gom fået? 5, 7 eller 9?

Stil spørgsmål, som vil sikre det nygifte par brugbar viden om hinanden. De vil få brug for det i langt og begivenhedsrigt samliv.

Quiz til sølvbryllup

Sæt de to hovedpersoner på hver sin stol med ryggen mod hinanden. I denne quiz handler det om at svare hurtigst. Man rækker en sko i vejret, hvis man har et bud på det rigtige svar.

Spørgsmålene omhandler stort og småt igennem 25 års ægteskab.

F.eks. Hvem snorker højest? Hvilket årstal var I på safaritur til Afrika? Hvad hed jeres søns første kæreste? Hvem er bedst til at lave en spaghetti bolognese? Hvad var købsprisen på jeres første fælles bolig?

Det er klart, at svarene til nogle af spørgsmålene vil være smag og behag. Det vil føre til mange billige grin, når sølvbryllupsparret tydeligvis ikke er helt enige.

Nu har du fået idéer til, hvordan du kan lave en god og underholdende quiz til fest.