Børnefødselsdag 10 år – vi guider dig på vej mod den perfekte fest!
Det er altså lige på grænsen af, om vi kan sige børnefødselsdag, når ens barn bliver 10 år. Særligt, hvis man spørger barnet selv.
At fylde 10 år er en hel særlig dag for fødselaren og ikke mindst for forældrene. Det er jo rund fødselsdag, og der skal være fest! Som 10 årig betyder familien virkelig meget, men vennerne og veninderne betyder næsten lige så meget.
Derfor kan du nedenfor læse en ide til en børnefødselsdag, som tager udgangspunkt i en fest for vennerne.
Børnefødselsdag 10 år for vennerne
Der må gerne blive gjort lidt ekstra ud af en 10 års fødselsdag, da barnet bliver rund. Derfor skal du holde en svømmefest, som både egner sig til drenge og piger.
Hele arrangementet skal afholdes i svømmehallens lokale, hvor du og dit fødselsdagsbarn kan pynte op.
Se også lige med her
Invitationerne
Start med at skrive på invitationerne, som er et kort formet som et par klip klapper. Skriv, hvornår vennerne skal komme, hvilken svømmehal og HUSK nu, at de skal tage badetøj og håndklæde med.
Borddækning og pynt
Til en børnefødselsdag med svømmetema kan du gå 2 veje i forhold til pynt og service. Du kan gå all in med et Hawaii tema eller holde det i et farvetema.
Umiddelbart, vil et farvetema passe godt her, da det er i en svømmehal, og kun for et par timer. det skal være hurtig og nemt at sætte op, og endnu hurtigere, at tage det ned igen.
Dæk bordet med en hvid og turkis zig zag dug, tallerkener, krus og bestik. Hæng blå, hvide og grønne flagbannere på tværs i loftet, så det kunne minde om bølgegang! Bind en svævende latexballon med navn på fast til hver stol, så ballonerne fungerer som bordkort. Husk Helium, når ballonerne skal svæve!
Som en ekstra sjov gimmick til pynt, kunne du hænge en tørresnor op i rummet, hvor der hang badetøj, badedyr, dykkerbriller og håndklæder!
Der er flere gode råd at finde lige her!
Forløb
Normalt, når man reserverer en svømmehal til børnefødselsdag er det i 2-3 timer. Nogle steder leverer svømmehallen mad, kage og slikposer. Du skal regne med, at selve fødselsdagen varer 3 timer.
I mødes allesammen i festlokalet, hvor alle børn hører, hvad der skal foregå. Dernæst er det bare om at svømme, lege, plaske, springe og grine i svømmehallen.
Efter en times tid, er det op ad svømmebassinet og ind i omklædningsrummet. Er det en pigefødselsdag, kan du have gjort det hyggeligt med velduftende shampoo/balsam, blomster dusch, plejende creme og lidt afslapningsmusik.
Er der sauna i omklædningsrummet, skal de naturligvis slappe af der først. Send en krukke rundt derinde med isterninger, som de kan afkøle deres kroppe med!
Efter bad, er det tid til lækkerier i det stemningsfyldte lokale. Server fødselarens yndlingsretter og eventuelle farverige drinks med sukkerkant og sugerør.
Festen afsluttes i svømmehallen, hvor forældrene henter deres børn eller også fortsætter børnefødselsdagen et andet sted?
De bedste fester er dem, som børnene aldrig ønsker at skulle hjem fra. Hvis du strikker en kanon børnefødselsdag 10 år sammen for dit barn, vil han eller hun være det helt store hit i vennekredsen i lang tid frem.
Den bedste gave er at se sit barn smile over en dag, som bare har været helt igennem fantastisk. Gå lidt på opdagelse på børneværelset – der gemmer sig garanteret et eller andet, der kan give en idé eller to.
10 år er det første – knapt – så skarpe hjørne. Og det skal da naturligvis rundes med stil, pomp og pragt.
Vi ønsker en plaske-sjov børnefødselsdag, som uden tvivl vil glæde den nu 10 årige dreng eller pige!
Hold en børnefødselsdag 10 år, som sparker benene væk under alle deltagere!