To sandheder og én løgn – den overraskende selskabsleg!

To sandheder og én løgn – den overraskende selskabsleg!

 

Kender du ikke det, når man sidder til en fest, og stemningen er lidt flad, man kender måske ikke rigtig hinanden og der er brug for en god leg for at få sparket noget energi ind i festen? Så fortvivl ej; to sandheder og en løgn er partystarteren, I skal bruge!

Der findes uendeligt mange lege til sociale sammenkomster, uanset lejlighedens type – og du får her et overblik over de selskabslege, der kan være med til at skabe den perfekte fest hos jer.

To sandheder og én løgn er bare én af dem og er en genial leg til en masse grin og lære en masse nyt om hinanden – og ikke mindst til at få alle med ind i fællesskabet.

Den her leg kan så mange ting på én gang, og så er den simpel og hurtig at sætte alle ind i. Det bedste ved legen er faktisk, at den kan piftes op og ned alt efter, hvad der passer til jer.

Den kan både være en leg for børn, men den kan så sandelig også blive rigtig sjov og god med et par drinks i blodet – kan det blive bedre? Og nå ja, så kan den leges i mange forskellige afskygninger, men det kommer vi til.

To sandheder og én løgn – regler

To sandheder og én løgn går ud på – som navnet så fint selv siger – at fortælle to sandheder og én løgn om sig selv. Man er to og to sammen. Den ene starter med at fortælle to sandheder og en løgn, mens den anden derefter gætter på, hvilken en, der var løgnen. Bagefter bytter man rundt og gør det samme igen.

Og nu er det så, at der kommer alle de forskellige varianter af legen – for der er et hav af dem.

Når man har udvekslet sandhederne og løgnene og afsløret, hvad der var hvad, så finder man sig en ny makker i selskabet, og så gør man det samme en gang til. På den måde får man snakket med så mange så muligt og får lært en masse nye fun facts om hinanden.

Her er nogle ideer til, hvad man kan fortælle om sig selv.

Hvor godt kender I hinanden?

Hvis I kender hinanden godt, kan I bytte rundt og fortælle to løgne og en sandhed i stedet for, eller I kan give runderne forskellige temaer og på den måde rigtig udfordre hinanden og komme godt ind under huden på sidemanden.

Bare husk på, at det jo skal være en sjov leg, og ingen grænser skal overskrides – så tilpas legen, så alle kan være med og ikke skal fortælle noget, de ikke har lyst til.

Endnu en variant er at bede alle deltagerne om at skrive to sandheder og én løgn på et stykke papir, og så er det afsløringstid!

Den første læser sine tre udsagn op, og så får de andre et bestemt antal minutter til at diskutere, hvad de tror, der er løgnen og skriver dette ned – men det rigtige svar bliver ikke afsløret endnu.

På den måde trækkes spændingen til allersidst, hvor der så også kan være god tid til at uddybe de sande historier og få grinet en masse med hinanden.

Tip 13 rigtige

Endeligt kan I lave legen som den gode klassiker ”tip en 13’er.” Her finder eller laver man et skema, der kan bruges, og så er det ellers bare den samme turnus igen, hvor alle fortæller to sandheder og en løgn om sig selv – og så skriver hver deltager ned på sit papir, hvilke der er sandheder, og hvilken der er en løgn.

Til sidst afsløres det så, hvem der er en rigtig god løgner, og hvem der bare er bedst til at holde sig til sandheden. Naturligvis er det den med flest rigtige gæt, der er dagens store vinder!

To sandheder og en løgn er igangsætteren, som I har ledt efter!

Den duer til det hele – både til at starte den rigtig gode stemning, til at lære hinanden at kende – og så kan den varieres i en uendelighed. Kan man ønske sig mere? Den har det hele, og så er det bare i gang med at lege!

Find mange flere festligheder her på siden!