Er der noget bedre end et brandvarmt bad på en halv time? Det skulle lige være en balje eller spand fyldt med iskoldt vand. I sommeren, 2014 var internettet fyldt med diverse kendisser, politikker og andre internetbrugere, der blev overhældt af iskoldt vand. Denne absurde handling blev døbt: ’Ice Bucket Challenge’, og blev hurtigt et verdensomspændende fænomen. Men hvad var egentligtaget meningen med galskaben?
Det hele startede som en kampagne til fordel for nervesygdommen ALS, Amyotrofisk lateral sklerose. Man havde ikke fundet en kur til sygdommen, og formålet med Ice Bucket Challange var at indsamle penge til forskningen, så man kunne komme sygdommen til livs. Blandt dem, der udførte Ice Bucket Challenge, var blandt andet sangerinden Lady Gaga, tidligere præsident George W. Bush og fodboldspilleren Christiano Ronaldo.
SE VIDEOERNE AF DE TRE STJERNER, DER BLIVER DRIVVÅDE AF DET ISKOLDE VAND
Lady Gaga har næsten et køligere ansigtsudtryk end temperaturen på det vand, hun hælder over sig selv:
George W. Bush udfører Ice Bucket Challenge med et lavmælt chok, og sender udfordringen videre til politikeren Bill Clinton:
Den veltrænede fodboldspiller Christiano Ronaldo har svært ved at holde masken, da det iskolde vand rammer den solbrune krop:
DOMINIEFFEKTEN PÅ SOCIALE MEDIER
Med de mange kendte ansigter, som lod sig overøse med koldt vand, udløste det en dominoeffekt på sociale medier. Ikke kun kendisser og celebrities uploadede Ice Bucket Challanges på internettet; det begyndte at blive en dille, som mange mennesker hoppede på.
Når man gennemførte Ice Bucket Challenge, skulle man nominere 3 personer, som havde 24 timer til at gennemføre samme udfordring. Af den årsag skabte den skabte viralt PR, og formerede sig selv, hvorfor der kom et stort fokus på ALS og indsamlingen. Sygdommen ALS angriber nervecellerne i hjernen, som efterhånden forringes. Efter to til fire år vil patienten miste evnen til at trække vejret, hvorefter de dør. Den spektakulære trend endte med at indbringe 220 millioner dollars – næsten 1,5 milliarder kroner – til forskningen i ALS.
SPILD AF VAND?
USA’s største stat, Californien, blev i starten af 2014 ramt af en massiv tørke. Da Ice Bucket Challenge var mest populær i sommeren 2014, oplevede Californien fortsat tørke, defineret som ’exceptionel tørke’. Mange nyhedsstationer i Californien kristierede den unødvendige store brug af vand, som i realiteten blev ’spildt’ under udførelsen af Ice Bucket Challenge.
MILJØAKTIVISTER
For at forebygge spildet af drikkevand, valgte andre personer at gribe det alternativt an med naturlige vandkilder. Den Amerikanske sanger Carole King tænkte udenfor boksen, og udførte Ice Bucket Challenge ved et vandløb. Onde tunger vil sige, at der ikke er noget is i et vandløb, men budskabet og meningen står stadig klokkeklart. Se videoen herunder:
Og det er måske ikke helt så dumt at ty til andre metoder, nu hvor klimahykleriet bliver sprøjtet ind med modermælken i disse dage. Carole King var ikke den eneste person, som udfordrede det miljøforværrende Ice Bucket Challenge-koncept. Skuespilleren Charlie Sheen tog udfordringen til et meget miljøvenligt og grønt niveau, bogstaveligt talt. Se videoen herunder:
EN MÆRKVÆRDIG UDGAVE AF ICE BUCKET CHALLENGE
Nogle tog endda skridtet ekstra, og udførte Ice Bucket ved at bruge tør jord i et sarkastisk modsvar til kritikken fra Californien. Den tørre fornøjelse og spøjse ’Ice’ Bucket Challenge ses her:
Det store vandspil svarer til cirka 19 mio liter vand, og der blev sidenhen lavet retningslinjer for Ice Bucket Challenge, med formålet om at minimere vandspildet.
En ALS-orginastion opfordrede til at man ’’fyldte spanden med sokker’’, som alternativ til en spand fyldt med vand. Det var nok en retningslinje, som dræbte det selviscenesættende aspekt af udfordringen og den opmærksomhed, som fulgte med. Man ville ikke på samme måde blive grint af, hvis man tømte sokker ud over sig, så dén idé blev aldrig til en ny trend.
Det vides ikke endnu hvorfor man brugte vand til at hælde over sig selv, men et kvalificeret bud kunne være, at det er en meget opsigtsvækkende handling. At blive drivvåd og poste det på sociale medier er udstillende og høster likes og, som førnævnt, giver det en god portion opmærksomhed. I det 2100 århundrede vil vi nærmest gøre alt for at få stillet vores sult efter opmærksomhed. Det var meget positivt, at denne sult endte med at indbringe cirka 1,5 milliarder dollars til forskning i ALS.
Nogle andre, der har fået meget opmærksomhed på nettet, er brødrene Charlie og Harry fra England, som blev verdensberømt på et bid i fingeren. Klik her for at se og læse om kontroversen mellem de to små, søde brødre.